Den 18de Decbr. 1457 ankom saaledes Munkelivs Confessor Vilhelm med en Broder til Vadstena, hvor han oppebiede Kongens Ankomst did (16de Januar „1458)[1], og 26de Marts 1458 leiede Abbedissen Ragnhild Bergsdatter og begge Konventer en Søtomt paa Stranden til den tydske Kjøbmand Gereke van Mølnen og udstedte Brevet fra Munkeliv Kloster[2].
Man har ingen Kundskab om de Forhandlinger, som skaffede Birgittinerne et midlertidigt Ophold andensteds; men de maa have medtaget Tid, da mange Forberedelser og Manges Samtykke dertil udfordredes. Vi vide kun, at man nogle Aar efter Branden finder Birgittinerne i Hovedøens Cistercienserkloster ved Oslo, og paa sammes Tid Cisterciensere i Munkeliv. Heraf sluttes, at det har lykkes Munkeliv at udvirke Citeaux’s General-Abbeds og Pavens Samtykke til, at Hovedøens Kloster midlertidig indrømmedes Birgittinerne, og at det er blevet overdraget Cistercienserne i Hovedøen, hvis Klausur ikke var streng, og som derfor bedre end hine kunde bo udenfor sit Kloster, at opbygge det nedbrændte Munkeliv. Vi antage fremdeles, at et saadant Klosterbytte har været Confessoren Vilhelms Ærende hos Kongen i Vadstena 1458, hvor Norges Rigsraad kort efter samledes, og at dette med Kongen har samtykket heri, at man derefter har underhandlet med Hovedøens Cisterciensere, og efterat have faaet disses Samtykke udvirket Bifald i Citeaux og Rom. I ethvert Tilfælde er Translokationen utvivlsom, skjønt Tiden ei nøiagtig kan bestemmes. Man finder sidste Gang Birgittinere i Munkeliv i Marts 1458, og Cisterciensere i Hovedøen i
- ↑ Diar. Vadst. 113. 114. Mærkeligt nok omtales Munkelivs fuldkomne Ødelæggelse aldeles ikke i Diariet, hvilket nævner Confessorens Ankomst derfra, som om aldeles Intet var i Veien. At Konventet i Munkeliv ogsaa paa denne Tid nogenlunde maa have været i Orden, indlyser deraf, at en Broder Svend fra Marienvold Birgittinerkloster ved Lybek, som ønskede Optagelse i Vadstena, henvistes til Munkeliv, men betænkte sig (ibid. 115).
- ↑ Dipl. Norv. II. No. 825. Confessoren nævnes ikke, han var nemlig da i Sverige. Iøvrigt er maaske Brevet ikke udstedt i selve Munkeliv, men kun for Formens Skyld dateret derfra.
borg Slot.“ Detmar II. 180. I 1469 eftergav ogsaa Kong Christian paa Lybeks og Hamburgs Forbøn de tydske Kjøbmænd den Skyld og Straf, de ved Mordet paa Biskoppen, Lensherren m. Fl. samt for Branden havde fortjent. (Willebrandt III. 81). Mordbranden omtales ogsaa i Kong Hans’s Haandfæstning af 1483 (Saml. t. N. F. Hist. IV. 360), og endnu i Christian IIs Tid var Sagen ikke endelig opgjort.
