Hopp til innhold

Side:Lange - De norske Klostres Historie i Middelalderen (2nd ed.).djvu/285

Fra Wikikilden
Denne siden er ikke korrekturlest
271
§ 11. Munkeliv som Benediktinerkloster.

Olaf med Drosten Hr. Ogmund Finnssøn de foregaaende Kongers Værnbreve for Munkeliv Kloster, samt gjentog Faderens særlige Privilegium af 1301[1].

Mellem 1385 eller før og 1405 var Broder Jon Abbed her, rimeligviis Erlends umiddelbare Eftermand. I hans hele lange Embedstid omtales intet Kjøb af nyt Jordegods, hvilket før var saa almindeligt, og heri ligger uden Tvivl en bestemt Antydning til Klostrets Tilbagegang i Velmagt, der begyndte med den store Mandedød, men først mod Aarhundredets Slutning bliver klar, og 20 Aar derefter, som nedenfor skal vises, fremtræder som en længe følt, beklagelig Virkelighed. Derimod mangler der ei paa Gaver og Proventbreve fra hans Tid. Han nævnes første Gang 20de Mai 1385, da Ogmund Ogmundssøn gav i Provent for sin Hustru Bergljot Baardsdatter, til St. Michaels og hans Klosters Ære og hende til Sjælehjælp og evindeligt Bordhold, Gaarden Eikeland i Moster og Skoven Trodaas samt 20 Kyrlag i Kvæg, Korn og Løsøre. Herimod optoge Abbed Jon og hans Brødre Bergljot i sit Brødrelag, og lovede hende Prestbrødres Mad og Drikke, Konemundgodt til hvert Maaltid, Pitents til Høitiderne, og mere af det Første, naar det Sidste skortede. Hvert Aar skulde hun oppebære Stykke Meel og 3 Løber Smør. Desuden skulde hun have saa mange Huusloft med sine Kleve over og Kjældere under samt Høisæde i Stuen, at hun kan bo bekvemt. Hendes Seng skal Klostret arve efter dets gamle Ret, men hun deelagtiggjøres i alle Bønner, Faster o. s. v., som aarle og silde i Klostret øves; hvorimod hun og Mand lovede Klostret sin Hyldest og overalt at virke til dets Bedste. Efter hendes Død skulde Jordegodset tilfalde Manden[2]. – Ligesaa gav Hr. Ogmund Finnssøn, Kongens og Rigets Drotsete i Norge, 19de Sept. 1386 til Munkeliv Ramsholmen Syd paa Framnes ved Hardsø (Korsfjord) med tilliggende Fiskevær til evig Eie; 9de Aug 1401 gav Jørund Arnessøn sin Gaard Kannen i Bergen til Klostret, sig til Sjælehjælp og Aartidehold uden Løsningsret, og 23de April 1402 gav Eilif Arnessøn i sit Testamente sig til Aartidehold med 30 Sjælemesser et Par Huse, Loft og Bod i Vilborg-Delen af Arnegaard i Bergen[3]. Fremdeles overdrog Thjodild Helgesdatter 26de April 1403 til Abbed Jon og Munkeliv hvad hun

  1. Munkelivs Brevbog 132. 10–12.
  2. Sammesteds 58–59.
  3. Sammesteds S. 129. 98. 39.