stede. Kun i visse bestemte Tilfælde var det hans Pligt at raadspørge Klostrets Seniorer, hvilket gav Anledning til de senere Klosterkapitler. Den væsentligste Fortjeneste forhvervede Benedikt sig imidlertid ved at anvise sine Munke andre og hensigtsmæssigere Sysler, end de orientalske Munkes Sædvaner foreskreve. Foruden Bønner, Sange og Bodsøvelser, blev Haandarbeide – især Havedyrkning, Agerbrug og mekaniske Haandverk, – videnskabelige Sysler og Afskrivning Ordenspligt, og herved gavnede han uendelig meget. Ved disse Forskrifter i Forening med Clausuren (stabilitas loci), hvorved de orientalske Munkes omstreifende Dagdriverliv forebyggedes, bleve de occidentalske Klostre efterhaanden Kulturens Vugge[1]. De i Klostrene ugjenkaldelig indesluttede Munke arbeidede ei alene af Pligt, men tillige af Nød og Kjedsomhed. Landet omkring Klostrene opdyrkedes Skovene forvandledes til frugtbare Marker og den stille Videnskabsmand fandt i disse voldsomme Tiden da Folkevandringernes Storm endnu ikke havde lagt sig, alene i Klostrene et sikkert Tilflugtssted. For at forebygge uoverlagt Indtrædelse i Kloster foreskrev Benedikt endvidere en Prøvetid, Noviciat, – senere fastsat til eet Aar, – som Enhver skulde udstaa, førend han optoges som Munk. Vedblev han efter udstaaet Prøvetid sit Ønske, maatte han aflægge de høitidelige Klosterløfter (vota solennia ovenfor S. 1–2), og kunde da ei mere træde tilbage i Verden Under saadanne Betingelser var det ikke sandsynligt, at Nogen letsindigen lod sig optage som Munk, da Stifteren ikke havde kunnet forudsee, at hans Ordens Rigdomme snart vilde friste mangen uværdig til at vælge Klosterlivet. Forøvrigt var Benedikts Regel mild. Munkenes Tid skulde deles mellem gudstjenstlige Handlinger (horæ canonicas etc.), Haandarbeider, Afskrivning og Læsning De skulde leve af deres Arbeide Forskrifterne angaaende Mad og Drikke vare fornuftige; selv Viin var ikke forbuden, og Klædedragten skulde rette sig efter Klimatet[2]. Paa Selvpiinsler og andre legemlige Bodsøvelser lagde han ingen synderlig Vægt[3].
- ↑ Alene Benedikts Forskrift, at gamle og skrøbelige Munke, der ei havde Kræfter til at arbeide, skulde anvende deres Tid til Afskrivning af Bøger, har mere end noget andet reddet Alderdommens litterære Skatte i hine barbariske Tider. Ved Klostret paa Monte Cassino anlagde han et Bibliothek, som paa hiin Maade skulde vedligeholdes og forøges.
- ↑ Selve Klædedragtens Farve var ikke bestemt. Almindeligst synes den at have været sort, og blev det ialfald senere. Klædningsstykkerne vare Kutten, Kjolen og scapulare, et Skulderklæde uden Ærmer.
- ↑ Man har neppe nogen Benediktiner-Regel tilbage, hvis Benyttelse i Norge
