Domkapitlets Stiftelse (1152) besluttet, at dette efter udenlandsk Mønster skulde bestaa af sekulære Kanniker ved Domkirken og regulære Kanniker paa Helgeseter (jvfr. ovenf. S. 22–23); men Udførelsen heraf er forsinket ved Borgerkrigerne, saa at Klostret først 1176 eller kort derefter fik en Kirke opført, og dermed fuldførtes[1]. Som Følge heraf stod Helgeseter i et Afhængighedsforhold til Erkebiskoppen og hans Kapittel, hvis Udstrækning ikke bestemt kan angives. Formanden havde kun Titel af Prior, idet Erkebiskoppen altsaa ansaaes for Klostrets Abbed (Fader), og han visiterede det aarlig paa Thomas af Canterburys Dag (29de Decbr.)[2]. Men paa den anden Side besad Klostret selvstændig Eiendom, og mageskiftede eller solgte uden Andres Samtykke[3]. Stiftelsen af Helgeseter Kloster for regelbundne Kanniker falder altsaa ind samtidig med Kardinal Nikolaus Ophold i Norge, og hiin Legat eller en af de første Erkebiskopper, og da nærmest Erkebiskop Eystein, kan med Rimelighed ansees for Stifteren.
I Historien nævnes Helgeseter første Gang i Sverres Saga, da Kongen i Anledning af Mariesudens Bygning gav en Chorkaabe til Klostret (cap. 80). Under Bagleroprøret ankom Biskop Nikolaus til Helgeseter 1199, og tvang Prioren og de andre Kanniker til at tage Parti med Baglerne, da han ellers truede med at sætte Ild paa Klostret. De fore da afsted med ham, og vare paa hans eget Skib[4]. Den Virksomhed, disse nødtvungne Partigængere lagde for Dagen, findes forøvrigt ei antegnet Ved det store Rigsmøde i Bergen 1223 indfandt
- ↑ Munch anf. St. viser, at Mariekirken, endnu da Thjodrek Munch skrev, stod paa sin gamle Plads i Nidaros; Thjodreks Historie ender med 1130, og han nævner ingensteds Helgeseter Kloster, hvilket han neppe kunde undgaaet, hvis det havde været til i hans Tid.
- ↑ Aslak Bolts Jordebog S. 115. At Helgeseters Convent regnedes til Domkapitlet, sees af Forliget i 1264 mellem dette og Prædikebrødrene (Dipl. Norv. I. No. 59, hvorom mere under Prædikebrødrene.) Thi her nævnes Prioren i Helgeseter G .... blandt dem, der havde sluttet Forliget, næstefter Erkebiskoppen og foran Erkepresten og Kapitlets øvrige sekulære Medlemmer.
- ↑ Sammesteds oftere f. Ex. S. 38. 100. Dette skede med samme Ret som de sekulære Kanniker ved Domkapitlerne selvstændigt bestyrede sit Gods.
- ↑ Sverres Saga c. 156.
ved en Misforstaaelse af Beretningen om Flytningen af Kong Haralds Lig antaget, at Klostret er stiftet af denne Konge, altsaa over 100 Aar tidligere end her er antaget. Men dette gaar umuligt an. Munch har (Norske Folks Hist. III. 38) forklaret Udtrykkene i Morkinskinna og l Ágrip Cap. 36 som ovenanført, hvorved de af mig i 1ste Udgave opstillede Vanskeligheder bortfalde.
