neste, han deraf maa gjøre[1]. Denne Tjeneste maa have været meget svær, hvis den ikke gav Forstanderen noget Overskud; thi Bakke Klosters Gods har været meget betydeligt[2], men dets Jordebog fra den katholske Tid er sandsynligviis tabt.
Rimeligviis har Bakke Kloster under verdslig Bestyrelse staaet ved Magt indtil 1564, da baade dette og Helgeseter Kloster bleve „ruinerede“[3], formodentlig af Claudius Gallus og hans svenske Hær, som i dette Aar havde Throndhjem og Omegn besat. At selve Klosterbygningen har været holdt ved Magt idetmindste til 1556, fremgaar deraf, at den verdslige Forstander havde sin Bolig der indtil dette Aar. Da imidlertid Hoved-Lensherren i Throndhjems Len, som hidtil havde boet paa Steenvigsholm Slot, nu fik Befaling at bosætte sig paa Kongsgaarden i Throndhjem, fik den med Bakke Kloster forlenede Adelsmand 8de Juni 1556 Befaling at flytte til Steenvigsholm, og holde dette Slot i god Forvaring; Klostrets visse Rente blev hans Løn for denne Tjeneste. – Med Bakke Kloster have Følgende været forlenede: Jørgen Pederssøn (ovenfor), Christoffer Erikssøn (Bernhoft), 1555–1560 † 1563. Axel Gyntelberg 1560–1564, da han overgav Steenvigsholm til Svenskerne og derfor tabte Forleningen. Hans Offessøn (Rød) 1564–1599, Laurits Kruse 1599–1608, Jens Sparre 1608–1611. Ditlev Rantzau 1611–16**, Henrik Jakobssøn Wind, Admiral, 1630–1633, Steen Beck 1633–1641, Ove Bjelke 1641–1648 (?), Daniel Knutssøn Bildt 1648(?)–1652, Matthias Budde 1652[4]. 19de Oktober 1660
- ↑ Brudstykke af et Brev sammesteds. Denne Jørgen Pederssøn er maaske den samme, der i Erkebiskop Olafs Tid forekommer som Foged i Jæmteland, (Saml. til Norg. Hist. 1ste og 2det Bind; se Registrene), og i Juli 1556 forlenedes med Mosvigen (Norske Registr. Afskrift I.) samt var en Broder af Peder Pederssøn, der ligeledes oftere forekommer i de nævnte Bind af Samlingerne, og var blandt Anførerne for det danske Krigsfolk mod Erkebiskop Olaf (Brev fra Thord Rod, P. Pederssøn m. fl. angaaende Steenvigsholms Beleiring, i danske Geheimearchiv).
- ↑ Ifølge L. Creutz’s Indberetning til Carl X af 1658 var Bakke Klosters Gods da forpagtet til en dansk Adelsmand for 1700 Rigsdaler aarlig, men 300 Rigsdalers Rente laa i Nordlandene. (Handl. rör. Skandin. Hist. XXX. 196.)
- ↑ Nysnævnte Optegnelser af Biskop Hagerup.
- ↑ Efter Lensbrevene i Norske Registre. I denne Liste mangler maaske en eller flere før 1630, ligesom der er en Forvirring i Forleningen omkring 1648, som for Tiden ei kan klares. Iver Prip synes samtidigt at have havt med Bakke Kloster at gjøre, ligesom der efter Christian 4des Død i det Hele blev Forvirring i Administrationen.
