Islændingen Grim Skutessøn[1] var formodentlig Arnes Eftermand som Abbed i Nidarholm. Han omtales første Gang som saadan 24de Novbr. 1313, da han med Audun Abbed i Tautra gav Udskrift af Pave Klemens Vs Bulle af 1312 om en 6aarig Afgift af alle Munkeordener i Norge til det hellige Lands Forsvar[2]. I hans Tid brændte Nidarholms Kloster 1317[3]. Ved Pintsetider 1319, „den Vaar, som vor værdige Herre Haakon, Norges 5te Konge af dette Navn, døde,“[4] solgte Abbed Grim med sine Brødres Raad Klostrets Møllehuus ved Ilen i Nidaros til Bjørn Prest i Hospitalet for 25 Mærker; Abbeden fraskrev sig og Eftermænd Løsningsretten til dette Møllehuus, der stedse skulde tilhøre Hospitalet. Brevet udstedtes paa Vigg, og forsegledes der af Abbeden[5]. 20 Mai 1320 udstedte han, ligeledes paa Vigg, tilligemed Abbed Thorer (af Munkathveraa) et Vidnesbyrd om Thingøre Klosters Stiftelse og Tiender paa Island, som Biskop Jørund af Holar havde berøvet det. For sin Person vidnede desuden Grim, at Erkebiskoppen havde misbilliget denne Færd[6]. – Efter Arne Helgessøns Død i Norge i Januar 1320 stod Skalholts Bispestol ledig til Vaaren 1321, da Abbed Grim blev valgt til Biskop i Skalholt, og indviet i Bergen 28de Juli s. A. af Audfinn og Haakon, Bergens og Stavangers Biskopper[7]. Han kom imidlertid ikke tilbage til sin Fædreneø, men døde i Norge, efterat have baaret Bispenavn i 3 Maaneder, i hvilken korte Tid han imidlertid skal have taget saa haardt til Bispe-
- ↑ Han kaldes i Annalerne deels Skútu-Grimr, Skotugrimr, deels Grimr Skútuson. Det første have de bedste Annaler. Íslenz. Annál. 216. 217.
- ↑ Barth. IV. 640–649. Suhm XI. 720.
- ↑ Ísl. Annal. 208. Denne Ulykke henføres af nogle yngre Annaler til 1316.
- ↑ Tillægget „den Femte“ brugte Kong Haakon Haalæg, ligesom Faderen Magnus kaldte sig den Fjerde. (Kongesegl i Lybeks Archiv).
- ↑ Dipl. Norv. III. No. 115.
- ↑ Afskrift i danske Geheimearchiv. Hist. eccles. Islandiæ. II. 183–184. Da begge Breve ere udstedte paa Vigg ved Pindsetid, kunde det synes rimeligt, at de ere fra samme Aar, men de ere tydeligt daterede 1319 og 1320. Gaarden har følgelig været et sædvanligt Opholdssted for Holms Abbeder, og det er derfor saameget rimeligere, at hermed menes Stifterens Fædrenegaard, og ikke nogen af Gaardene Vik paa Strinden eller Frosten, som man ei vilde skrevet Vigg, end mindre paa Vigg.
- ↑ De denne Sag vedkommende Breve ere trykte i Hist. eccl. Isl. II. 60–61, og Grims Troskabsed til Erkebiskoppen hos Suhm XII. 347.
Bergens Kapittels Segl. Omskriften er: Sigillum capituli sancti Benedicti de Nidarholm.
