anvendte al sin Indflydelse for at bevæge de tilbageblevne Søstre til at drage ud jo før jo hellere med den Tærepenge, Kirkeordinantsen omtaler. Allerede 27de Marts 1540 kunde saaledes Lensherren paa Agershuus, Peder Hanssøn (Basse), melde Kong Christian, at Gimsø Kloster var tomt. Alle Nonner, skriver han, vare uddragne med deres frie Villie og ere gifte, saa nær som en gammel Nonne, som ei vilde gifte sig; dog var hun og da uddragen med egen fri Villie, og opholdt sig hos sine Venner[1]. Bakke Nonnekloster derimod beholdt sine kvindelige Beboere længe efter 1545, da man seer, at det i og efter 1552 havde Jørgen Pederssøn til verdslig Forstander[2], den samme udentvivl, der i et udateret Brev anmoder Esge Bilde om at hjælpe ham til at faa dette Kloster, hvorpaa han har Livsbrev, da Alt nu medgaar til at føde og klæde Klosterfruerne[3]. Reins Nonnekloster fik uden Tvivl strax efter Erkebiskoppens Flugt Fru Ingerd Ottesdatter til Forstanderske, ifølge den ældre Overeenskomst med Abbedissen; i alle Fald havde hun det i Forlening af Kongen før 1543; men det osloiske Nonneseter havde endnu i 1544 sin Abbedisse, der raadede over Klostergodset; men i 1547 blev Kansleren Peder Huitfeld forlenet dermed mod at føde og klæde Nonnerne[4]; de bergenske Nonneklostre vare forlængst uden Nonner.
Om de sidste Munkes Skjebne i Norge har man kun faa sikre Efterretninger. Om Tiggermunkene have vi S. 183 formodet, at de beholdt deres Klostre under den første Sekularisation (indtil 1531). Men stort længere have de vel ikke holdt sig; thi ved Reformationens ydre Fuldførelse 1537 synes de alle at have været berøvede sine Klostre, hvoraf flere (Bergens Dominikanere, Nidaros, Tønsbergs og Konghelles Minoritter) ved Ildsvaade, medens andre da stode ledige, og af Kongen skjænkedes Byerne til Skoler, Hospitaler og Raadhuus, eller befaledes anvendte til andre Bygnin-
- ↑ Indberetning fra Peder Hanssøn i Geh. Archivet. Klostret med Kirken afbrændte 1546. Dette stemmer godt med Biskop Mogens’s af Hammer Klage i 1533 over den med Gimsø forlenede Iver Jenssøn (Jernskjæg), at han havde „beskæmmet Nonnerne“ i Gimsø (Münch. Dipl. No. 3211); thi det vil neppe sige andet, end at han allerede da havde taget Raadigheden over Klostret fra dem, og vel gjorde dem Livet surt. Biskoppen tilføier, at han og Peder Brockenhus havde et Skalkerygte.
- ↑ Orig. i danske Geh. Archiv.
- ↑ Sammesteds uden Sted, Aar eller Underskrift.
- ↑ Rigsarchivets Afskrift af Norske Registr. I. 289.
