siddelse af, og Alt blev for det Første som det var. Paa en uforklarlig eller dog kun af den indre Uenighed forklarlig Maade spildte Nordmændene det heldige Øieblik, da begge de i Danmark kæmpende Partier gjorde dem Tilbud, og da Christian III i 1536 lykkelig havde endt Krigen i Danmark, havde de endnu ikke bestemt sig. Erkebiskoppen fangedes nu paa en Maade i sine egne Garn, og af Frygt for Gjengjældelsen undveg han om Vaaren 1537 til Flandern, hvor han kort efter døde. Biskopperne af Stavanger og Hammer fængsledes, Biskopperne Geble af Bergen og Hans af Oslo, en Mand der gjennem hele denne bevægede Tid havde spillet en tvetydig Rolle, antoge Luthers Lære, og bleve i Embederne som kongelige Superintendenter; Norge blev overeensstemmende med Christian IIIs Revers til det danske Rigsraad en Provinds af Danmark. Vi have ilet over disse Begivenheder af gjennemgribende Vigtighed for Fædrelandet[1], fordi vi Intet vide til Oplysning om Klostrenes Skjebne under Mellemregjeringen 1533–1536, og skulle nu omtale de sidste Foretagender mod de norske Klostre med Hensynjtil hvilke man nu hverken havde noget Rigsraad at raadspørge eller nogen Forsigtighed at iagttage.
Løftet paa Rigsdagen i Kjøbenhavn i Juni 1533, at Katholicismen skulde blive ved Magt, var bleven Adelen aftvunget, og var ikke blevet anerkjendt af den nye Konge, hvis Hengivenhed for Lutheranismen var almindelig bekjendt. Det var derfor heller ikke at vente, at han i nogen af Rigerne vilde erkjende sig bunden ved, hvad der før hans Valg var bleven aftalt, eller lade sig derved afholde fra at tage de Forholdsregler med Kirkevæsenet og Klostrene, som han og Rigsraadet fandt nødvendige eller gavnlige. Biskopperne bleve fængslede[2], og den 10de Oktbr. 1536 udstedtes af Kongen og de paa Herredagen i Kjøbenhavn forsamlede Verdslige en Recess, der blev Grundlaget for Kirkeordinantsen og de senere geistlige Forhold[3]. Angaaende Klostrene indeholder den følgende Bestemmelser: „Og skulle alle Klostre, Prælaturer, Digniteter, Kannikedomme og andre geistlige Len, som nu ikke benævnt
- ↑ Man vil finde dem fremstillede med Klarhed og sjelden Upartiskhed af C. Paludan-Müller i Grevens Felde II. 46–85. 248–277. 388–408.
- ↑ Af de norske Biskopper, som anført dog kun Mogens af Hammer og Hoskold af Stavanger.
- ↑ Krags og Stephanii Christian IIIs Hist. Oversættelsen. I. 495–509. Om Klostrene S. 508.
