Side:L. M. B. Aubert - Kontraktspantets historiske Udvikling.djvu/94

Fra Wikikilden
Denne siden er korrekturlest

og 299 Aar[1]. Jeg er tilbøielig til at søge nogen Forklaring af denne underlige, ubevidste Retsfølelse i den ældre Stempelpapirtaxt. Medens nutildags hver høiere og kostbarere Klasse Papir først indtræder med Summer, der ere over 100 Spd., 1000 Spd. etc., indtraadte den fordum, og endnu efter Frdng. 27 Novbr. 1775, allerede med det fyldte 100 etc.[2]. Herved kom man i Vane med at sætte alle Summer i Skjøder og Pantebreve til 99 Spd. 119 ß etc. istedetfor 100 Spd. etc. for at slippe billigere fra Stempelskatten. Ialfald er dette stadig Tilfældet i Egne, hvor nu 99 Aar er almindeligt ved Brugspant, t. Ex. Hadeland. Nu tænker jeg mig, at der herved kan mangesteds være kommet ind i Folket en ubevidst Frygt for overhovedet at bruge runde Summer i Dokumenter. Og da man nu begyndte med det langvarige Brugspant for at undgaa Skylddeling o.s. v., har man grebet til 99 Aar istedetfor 100. Og engang kommen i Vane hermed, er denne Termin bleven den almindelige, omend andre Terminer, 90, 98, 100, 200, vise, at man ikke længere har en afgjort Ulyst mod de runde Tal. Det kan indvendes herimod, at denne lange Termin neppe forekommer før omkring 1830[3], og ikke synderlig udbredt førend 1840, medens derimod allerede Frdng. 25 Mai 1804 havde indført den samme Beregning som nu, hvorefter Summer paa 100 Spd. endnu høre til den lavere Klasse. Men jeg har ellers seet saamange Exempler paa, at ophævede Love kunne gaa igjen længe bagefter i Folkets Retsfølelse, at jeg ikke heri kan se nogen Indvending. Frygten for de runde Summer er derfor vistnok ikke bortfaldt sammen med sin Grund. Der er dog endnu er anden Omstændighed, som kan have bidraget til Valget af 99 Aar. I forrige Aarhundrede og ind i dette var Terminen gjerne fastsat ved et vist Antal „Aaremaal“[4], hvoraf hvert oftest beregnedes efter gammel Vis til 3 Aar

(jfr. N. L. 2–21–2–3) men ofte, ialfald i Hadeland Land og Valders

  1. I Etnedalen i Valders er Skiferbrud ogsaa bortforpagtet paa 199 Aar.
  2. Prisen paa Nr. 2, for Summer fra 50 indtil 100 (exklusive) var Rdlr.. men paa Nr. 3 for Summer fra 100 (inklusive) indtil 200, 1 Rdlr.
  3. Jeg kan ikke her give sikker Oplysning fra andre Egne end Hadeland og Land. Det første langvarige Brugspant findes i Gran 1827 lydende paa 100 Aar, det næste fra 1829 paa 99 Aar, det tredie fra 1831 paa 100 Aar, – allesammen paa en Eiendom. Derpaa forekommer der indtil 1840 nogle enkelte snart paa 100, snart paa 99. Fra 1840–42 bliver og ellers i Sorenskriveriet 99 den stadige Termin.
  4. „Aaremaal“ har egentlig ikke noget med Ordet „Aar“ at gjøre, men kommer af örð, gen. arðar Avling, i afledet Betydning: Frugtaar, det økonomiske Aar fra Faredag til Faredag. Heraf er dannet arðarmàli, Overenskomst om Leie i visse arðir eller Frugtaar, i Alm. 3 Aar. Ved de danske Lovkoncipisters Misforstaaelse er det forvansket og gaaet over til at betyde selve Tidsrummet. Se allerede Kristian IV. N. L. VI. 1. Jfr. Brandts og Hallagers Udgave S. 108 i Noten.