Vi finde altsaa i Bergen allerede i Slutningen af 16 Aarhundrede et
temmelig udviklet Underpant, dannet efter tydsk Forbillede. Lidt senere har
man rimeligvis faaet det i flere andre norske Byer, som stod i livlig Forbindelse
med Udlandet. Men jeg beklager, at jeg her kun har sparsomme Oplysninger.
I enkelte af disse Byer omtales Thingbøger allerede før 1600,
saaledes for Skien i 1593 (HD. 14 Aug. 1599), og rimeligvis har dette
ogsaa her bidraget til Underpantets Indførelse. I Stavanger begynder den
nu levnede „Byes Bog“ med 1617; den indeholder fordetmeste Retssager,
men under 17 Jan. 1620 finder jeg første Gang i Protokollen „læst og paategnet“
4 Pantebreve fra Aarene 1617–19, alle med Pant i iboende Huse,
og saaledes rimeligvis Underpantebreve. Men allerede i 1597 sees en Skibspart
pantsat af en Mand paa Lister til en Borgermester i Stavanger[1].
I Oslo ældste Lagthingsprotokol omtales ogsaa et Par Pantsættelser fra 1608 f.,
som jeg er tilbøielig til at antage for Underpant, ligesom der samtidig tales
om „Læsning“ af et Pantebrev.
Hvad Landdistrikterne angaar, saa er vistnok Underpantet først kommet did fra Byerne paa den Maade, at Kjøbmændene have faaet Bønderne til at pantsætte dem sine Gaarde for Handelsgjæld.
Der er saaledes Tegn til, at Underpantet paa denne Vei er udbredt fra Oslo[2]. Men især er det, som det ogsaa var at vente, skeet fra Bergen. Allerede samtidig med Underpantets Opkomst i Bergen selv se vi Byens Handelsmænd betinge sig lignende Pant paa Landet[3]. I det 17 Aarhundrede synes denne Bøndernes (Under-)Pantfættelse til Bergens Kjøbmænd at have taget stærkt Opsving og derved fremkaldt det første almindeligere særligt norske Bud om Protokollation af Pantebreve Vistnok havde en Frd. 1 Aug. 1622
paabudt, at „Odelsgods i Norge ei hemmelig, men til Thinge bør afhændes
- ↑ HD. 2 Juli 1599. Borgermester Kristen Nielsen havde for Forstrækning til Bygning af et Skib paa Lister, 40 Læster stort, faaet en Fjerdepart af Skibet til „Wederpant“ (Underpant?), hvilken han strax efter afstod til en Tydsker, som sammen med nogle Andre kjøbte Skibet og derom opsatte tydsk Kjøbekontrakt.
- ↑ Oslo Lagthingsdom af 1609 dømmer til at betale nogle Tylvter „Danmarksbord“, hvorfor en Gaard og Sag i Enebak var stillet som Underpant til en Borger i Oslo.
- ↑ HD. 12 Juli 1599: I Aaret 1589 blev Gaarden Vik i Borgund paa Søndmøre for 450 Voger Fisk stillet Henrik Schults Stue, Sjøstuen i Vitterlev til Underpant, saaledes, at hvis ikke Fisken leveredes i rette Tid, skulde Kreditor have Fuldmagt at afhænde Pantet eller oppebære Landskylden. Der opstod Tvist med en anden Panthaver, hvorunder Indsigelse fremsattes om, at dette andet Pantebrev „var hemmelig gjort“.
havde været indtegnet. W. Meedinch paastod nu, at denne Dom var „imod Keiserretten, imod St. Mai.s Mandat og imod gemene Hanse Stæders Statuta og derpaa forhvervede Privilegia“. Herredagen fik Jens Kjempe til at opgive Dommen og henviste Sagen atter til Lagmand, Borgermester og Raad.
