Side:L. M. B. Aubert - Kontraktspantets historiske Udvikling.djvu/68

da den gamle Vedsætning endnu var i Brug. Dette var da gjerne en temmelig kort Frist, f. Ex. 3 Aar^[1], men der haves Exempler paa meget længere Tid, f. Ex. Pantsætterens eller Søns Levetid^[2]. Saafremt det ikke var aftalt, at Hovedstolen skulde ansees indløst ved det fastsatte Tidsrums Frugter^[3], vedtoges det da gjerne, at Pantet, om det ei indløstes, skulde blive Kreditors Eiendom, i Almindelighed for Pantesummen (clausula commissoria^[4], men stundum mod Taxt^[5], eller mod et forudbestemt Tillæg^[6]. Eiendomsretten er isaafald vistnok udenvidere gaaet over til Panthaveren, uden at nogen ny Overdragelse derpaa trængtes^[7]. Hvor Kommissarialklausulen manglede, er det muligt, at man i den senere Tid kan have anvendt paa tidsbestemt Brugspant Kristian IV. N. L. VII. 20, der om Pant i Almindelighed siger, at, naar det ei løses i til „visse Dag“, kan Panthaveren beholde det efter 6 Mands Vurdering. Men

det er dog tvivlsomt, om denne Artikel, der gjengiver de gamle Regler om

1. V. 130 fra Follo af 1339 (12 Maaneder). III. 392 fra Voss af 1374. VII. 195 fra Bergen (Sogn) af 1373. III. 482 fra Follo af 1389 (6 Aar). III. 451 fra Voss af 1383; V. 824; VII. 444 (fra Hamar af Juli 1452) sattes en Gaard Hartvig Krumedike til Pant for Bøder, saaledes at den skulde være hans Eie, om ei Gjelden var betalt til Mikkelsmesse 1453; jfr. VII. 457, hvorefter en Mand, som indløste Gjelden for hin Skyldner, 1457 fik Pant i samme Gaard, mod at blive Eier, om Gjelden ei betaltes ham inden „Aars Dag“. V. 735 findes et i Stockholm udstedt Pantebrev fra 1440, hvorved en Gaard pantsattes paa et Aar fra næste Paaske.
2. V. 949 fra Siredal af 1461; IV. 981 fra Nordhordland af 1476.
3. III. 482. IV. 720.
4. III. 451. V. 824. IV. 949. IV. 981 V. 130. VI. 317. VIII. 195.
5. IV. 354 fra 1351: Abbedissen i Oslo „vædsætter“ Sinsen til Sebastians Alter i Domkirken paa 3 Aar, saaledes at Gjelden skal formindskes med Landskylden, og saafremt Gjeldens Rest da ei er indløst, Pantet bliver Domkirkens Eiendom, mod at denne betaler Klostret saameget, som Pantet er mere værdt end Gjelden efter Bispens Mening. I. 995 af 1498: Knut Alfsøn pantsætter til Erkebispen Bjørøens Gods i Namdalen for 200 Mk. paa 4 Aar, saaledes at det, hvis det ei da er indløst, bliver Domkirkens Eie, mod at denne udbetaler ham, hvad det er mere værdt efter skjønsomme Mænds Vurdering, jfr. I. 1015, hvorved dette fuldbyrdes. VIII. 397 (fra Gudbrandsdalen af 1473), hvor en Gaard bortsættes paa 2 Aar, saaledes at Panthaveren, hvis Pengene ei imidlertid ere betalte, kan beholde Gaarden mod at give tilbage, hvad den er mere værd end Laanet efter 12 Mænds Vurdering.
6. V. 824 fra Oslo af 1459: En Gaarddel i Røken pantsattes paa 3 Aar med Ret til at oppebære Landskylden, saaledes, at, om ei de 20 laante Mark da ere betalte, skal Gaarden være Kreditors Eie, dog mod at betale Skyldneren 10 Mark.
7. Jfr. I. 1019, hvor Kong Hans dog udtrykkelig har overdraget Nidaros Domkirke Eiendomsretten til det af Knut Alfssøn pantsatte Gods, som var forbrudt til Kronen; her var dog Taxt optaget. II. 513 fra 1389 overdrager Skyldneren de pantsatte Huse Panthaveren til Eiendom, da han ikke ser sig istand til at gjenløse.