Salg, datio in solutum. Dette kan synes underligt, hvor det gjælder fast Gods, som vi gjerne tænke os, de Gamle høist nødigt have skilt sig ganske ved. Her er imidlertid til Forklaring at mærke, foruden Odelsrettens store Udstrækning, at den faste Eiendom særdeles ofte blot bestod i en ideel Anpart af en Gaard, bestemt ved dens Skyldbeløb, og den har det vel ikke kostet saameget at skille sig ved. Endvidere har det vistnok ikke gjort lidet til Sagen, at, var paa den ene Side Skyldneren uvillig til at give Gaarden fra sig, var der paa den anden Side mange mægtige Mænd, som samlede paa Jordegods og brugte enhver Leilighed til at omsætte sine Rettigheder til Jord, ligesom man i senere Tider gjør dem i Penge. Det er derfor ikke saa meget at undres over, at vi som sagt finde mange saadanne endelige Salg af fast Gods til Fyldestgjørelse af Forpligtelse – navnlig efter et Regnskabsopgjør eller efter Gjerninger, som skal sones ved Bøder. Ved Siden af denne mest oprindelige Udvei nyttes imidlertid ogsaa den, at Eiendomsretten ikke strax overdrages men først for det Tilfælde, at Gjælden ikke betales til en nærliggende Dag, – altsaa atter en suspensiv betinget Eiendomsoverdragelse[1]. Det ligger meget nær at opfatte denne tillige som en Sikkerhedsstillelse for Gjælden, og et Vidnesbyrd, om at saadan Opfattelse har været raadende, have vi ogsaa i D. N. IV. 651 (fra Thelemarken af 1395): en Mand lover her for Forbrydelser mod Kirken bl. A. at levere Præsten 4 Læster Bygningssten i Løbet af 3 Aar i 3 Vendinger; men hvis de ikke betales (lukas) da „vædsætti han“ Bispen derfor – – 2 Gaarde i Hviteseid, „saaat al Jorden –
er til evindelig Eie og fri Raadighed, dog saaledes, at hvis han betaler noget
- ↑ IV. 399 fra Hamar af 1359: en Mand, som ved et Forlig Aaret iforveien (jfr. Nr. 389) havde forpligtet sig til at betale 66 Mark, gav herfor et Slags Anvisning paa en Mand, der skyldte ham Kjøbesummen for en Gaard paa Romerike, og hvis Pengene ei af ham betales til Mikkelsdag, „da skal Andres eie saameget i Jorden, som ham brister i Pengene“; IV. 438 af Mai 1363: en Mand erkjender at skylde Provsten i Oslo 6 Mark, og hvis de ikke betales til 6 Decbr., skal Præsten eie et halvt Markebol i en Gaard i Smaalehnene; IV. 544 fra Hedemarken af 1388: skyldig Gjæld til Bispen skal betales til Vinternat, eller ogsaa skal Bispen eie en Gaard; lignende IV. 602 fra 1392; V. 102 fra Hedemarken af 1334: en Mand udsteder Gjældsbrev til en Præst, fordi han havde gaaet i Borgen for ham; Gjælden skal betales til Mikkelsdag, eller ogsaa skal Præsten eie 2 Gaarde; V. 108 fra Oslo af 1335: en Mand lover at betale til Jonssok en Pengesum eller ogsaa skal Kreditor eie en Gaard; I. 199 fra Romerike af 1328: en Mand vedgaar at betale Bøder til Paaske, eller ogsaa skal Kreditor eie en Gaardpart; I. 151 fra Voss af 1317, et Arveskifte: „hvis ei Pengene betales den Dag, da skal T. vige ind i hans Gaard, eftersom Regnskabet medfører (eþtir þvi, sem þar rennir þala til) jfr. ogsaa et lignende Forhold III. 171 fra Hedemarken af 1333, hvor en Mand ved Barsokstider „lauk“ en Anden en Gaard til Eie, medmindre han fik gjenvundet den næste Blaasmesse (3 Febr.) med, hvad han skyldte.
