gaa ham tilhaande med min Kyndighed i Underviisningsverket ved vort Universitet, al sin Tid har sat paa denne fra Forstandens og Hjertets Side for mig tilsidst næsten uundværlige Mands daglige Omgang, kan spores af min Levnetsbeskrivelse, som er indlemmet i den svenske Geistligheds Historie. Denne store Mands Fornedrelse og Ophøielse, hans Stigen og Falden i gode og trange Kaar, som Magister legens og Adjunct ved det philosophiske Facultet i Jena, hans Kamp imod Daries, hans seierrige Fremgang til at gjøre Epoche i Philosophien og det velfortjente almindelige Bifald, efterat han, som hjemkaldet med Titel af Professor theologiae ordinarius og Sogneprest og Lector ved Herlufsholms Skole havde ombyttet dette Embede med Professor Nannestads som Provst ved det kongelige Kommunitet og paa Regentsen i Kjøbenhavn, og endelig det Minde, han som Philosoph opreiste sig ved en ligeindtil Misundelse og et Slags lærd Laugsnid tilstrømmende Søgning af Videnskabselskere endog af høiere Stænder. Alt dette og mere til, som grundlagde denne Mands Hædrelse ved Befordring til Biskop over Throndhjems Stift, er Mandens ringeste Fortjenester, der aldrig var for stor til at vorde større og aldrig for god til at vorde bedre. Som berømt Botanicus ønskede han i Forbindelse med mig at vinde en ligevægtig Hæder som Bibelfortolker. Derfor overlod han til mit Valg at indkjøbe alle de Hovedbøger og Hjelpemidler i den bibelske Philologi, som jeg ei selv eiede, kort sagt han havde saaledes vundet mig, at jeg undertrykte al Forkjærlighed til-mit Fødeland for at følge med ham til Norge. Men denne Plan forstyrrede Guds blide Forsyn, – vistnok til min store Fordeel som Udfaldet viiste allerhelst ved min Velsærdsvens saa tidlige Død og ved at kaste mig i andre formaaende Velynderes Arme.
Nærværende kunde jeg oplyse et og andet i Gunneri raisonirte Plan om visse Professorers Fald og Opreisning, overensstemmende med eller imod Hofplanen, denne visne Product, som Gunnerus efter Ordre skulde lægge til Grund, en Ledestjerne snarere til Misviisning end til Veiviisiiing, i det da udbredte politiske Mulm og Mørke. Intet glædede mig idethele mere end, at jeg derved saa at sige fik Korset i Hæn-
