Side:L. Daae - Udvalg af Breve til Professor R. Nyerup.djvu/74

Fra Wikikilden
Denne siden er ikke korrekturlest
66


Christiania 27 Febr. 1824[1]

(N. takkes for en Forsendelse af „skjønne historiske Sager“). – – – Hvorledes mon det gaar G. L. Baden?[2] Af Deres Brev seer jeg, at han nu har udgivet andet Bind af sine smaa Afhandlinger, og at samme meget angaar Norge, og at deri skal findes en Ansøgning til vores Konge, ventelig om at fritages for Udleverelse. Til hvilken Ende mon han har bekjendtgjort denne Ansøgning? Denne Ansøgning kunde han efter det venskabelige Forhold, som finder Sted med den danske Regjering og den Velvillighed, hvormed den forhen havde udleveret norske Rømningsmænd, ikke gjøre synderlig Regning paa at vente bevilget, og jeg er derom i den senere Tid bleven endnu mere overbeviist ved at læse i Ottesens Samling af Love og Anordninger for 1822 en Resolution af 18de Decbr. som jeg ikke kjendte da Baden var her, og hvorved Hs. Maj. har bestemt, at for Fremtiden intet Fristed skal tilstaaes fremmede, som har gjort Indgreb i offentlige Casser. I den sidste Tid vare nok, saavidt jeg kunde mærke, adskillige blevne Baden ugunstige, (en Følge af hans Heftighed og Lyst til at slaa om sig), og dette var da en Hindring om Vedkommende ellers havde interesseret sig for ham, som i det mindste Statsraad Diriks gjorde. Besynderligt var det ellers, at B. vilde søge sin Tilflugt hid, thi en fornem Mand skal, formodentlig efter Anmodning fra Broderen Thork. B., have forespurgt sig hos Statsraad Holst, som i Efteraaret 1822 var i Kjøbenhavn, om B. kunde begive sig til Norge uden at risquere Udleverelse, og Holst svarede da bestemt Nei. Nu er hans

  1. Fra Tidsrummet 1812–24 findes kun et Brev (af 19 Febr. 1822), hvilket imidlertid intet interessant indeholder.
  2. Baden (siden 1818 Birkedommer og Birkeskriver i Hirschholms District) kom 1822 i Kassemangel, hvorfor han rømte først til Hamborg, siden til Norge, hvor han opholdt sig en Tidlang (indtil i 1823), og hvor han blandt Andet leverede historiske Bidrag til Budstikken, men maatte atter vende tilbage til Danmark, hvor han, efterat Embedet var fradømt ham, privatiserede til sin Død 1840.