Min ærbødigste Compliment beder jeg Deres Velb.hed at have
den Godhed at formelde Hr. Doctor Moldenhawer, iligemaade,
naar de træffes, de Hrr. Professorer Gamborg og Kjerulf. Jeg
anbefaler mig fremdeles til Deres Velb.heds bestandige Venskab og
Godhed.
J. Christjan Berg.
Hr. Jentoft beder jeg hilset tilligemed Hr. Halling, Hr. Revisor Andersen beder jeg mig bragt i venskabelig Erindring hos. Jeg talede kuns lidet eller intet med ham her i Byen. – – –
29 Decbr. 1798.
Birckner tabte vi da desværre! I Norske Intell. Sedler No. 51 læstes en Opfordring til at ihukomme hans Minde, den troes at være af en Oberstlieutenant de Seue, hvis fyrige Blod vidner om hans franske Herkomst (da han i 3die Led nedstammer fra en fransk Refugie, som blev Oberst eller General[1]) og Commandant paa Akershuus) og har hævet ham over hans Stands sædvanlige Fordomme. Dog, om saa er, vil de Seue ikke lade sig mærke, da jeg i Tirsdags hørte saavel ham selv som hans Søn være meget nysgjerrige efter at faa Forfatteren at vide og gjætte paa adskillige, men ved samme Leilighed røbede Oberstlieutenanten saamegen Varme for Birckner og saa meget Bekjendtskab til Skriftet om Trykkefriheden, at jeg blev bestyrket i Formodningen, Forlæggeren Soldin er vel saa fornuftig at føie til hans samlede Skrifter som en tredie Deel den fortræffelige Afhandling om Adelen og Besvarelsen paa Spørgsmaalet, hvorfor Menneskene tale saa lidet om Gud, hvilken Folk vel har saamegen Menneskeforstand selv i disse biskoppelige Medaljetider ikke at fordømme, endskjønt den i sin Tid maatte staa tilbage for Prof. Bangs, da den gamle Adam tilkjendte Prisen. Det var ellers stor Lykke for Cancelliets Tilforordnede, at Birckner inden sin Død fik Sognekald, ellers vilde Skylden for hans Død være bleven lagt paa dem, ligesom for hans slette Helbred. Her har været Subscriptionsplan for Enken: maatte her blive givet noget klækkeligt, men jeg frygter,
- ↑ Det første er rigtigt.
