Side:L. Daae - Udvalg af Breve til Professor R. Nyerup.djvu/53

Fra Wikikilden
Denne siden er ikke korrekturlest
45

uskyldige, godlidende Vosse-Bønder indtil de smukke ligesaa raske, men fiffige Valderser, hvormange Slags Dialekter vi maatte kjæmpe os igjennem. Neppe havde jeg begyndt at forstaa en, før jeg maatte lære om paany. Saaledes blev jeg f. Ex. Tid efter anden tiltalt Dæggen, Dem, Dom, Døm og Du. Det sidste behagede mig overmaade vel, fordi det vidnede om, at vi vare komne blandt Fjeldboere og selvfølende Mennesker. Alle Mennesker burde duse hverandre, men maaskee dertil hørte, at alle Mennesker skulde være Vosser og Sogninger. Disse Vosser ere ret blevne mit Yndlings-Folk, og jeg tør paastaa, at de ogsaa fortjente den Tilfredshed, som var at læse paa deres Ansigter; derfor har Vorherre ogsaa velsignet dem med de smukkeste Genter i hele Landet med Ørne-Næser, kortlivede Trøier (som de neppe har optaget efter de kjøbenhavnske Damer, da det ventelig er en hundredaarig Mode) og smukt guult Haar (min Compliment for Fruen og de Smaa!) flettet i en Krands paa Hoved-Issen, men den slemme Vane har de ogsaa arvet, at de løbe til Skovs for Fremmede, som i deres og især i Hallingdølernes Sprog hede Udbøigdings-Fanter (Romernes barbari). Her i Christiania har man derimod mere Levemaade og ligesaa smukke Piger, som jeg i Søndags svingede i Engelske og Contradandse, og som ikke give vore Damer noget efter i Sædelighed, Levemaade og Munterhed. Selv Officererne her ere skikkelige Folk. Jeg mærker nok, at der i mit Brev hersker en, jeg veed ikke om jeg skal sige behagelig eller ubehagelig Uorden, men Posten gaar snart, og jeg vilde dog gjerne meddele Dem mine Reiseiagttagelser bl. A. for at rette en Feil jeg i mit sidste Brev begik i Henseende til Bergens Literatur, nemlig at der var ingen Literatur. Denne Beskyldning bør død og magtesløs at være, thi de har ikke alene et dansk Læseselskab, men endog et tydsk, hvortil ethvert Medlem aarlig contribuerer 12 Rd., og som allerede har skaffet den et ikke ubetydeligt Bibliothek, men den Beskyldning kan jeg ikke tage tilbage, at det idelig regner i Bergen. Jeg maa meget mere udstrække den til hele Norges Land, som i denne Tid laborerer af en regn- og stormfuld Andendags Feber. – – –

C. L. Strøm.