Christiania 19 Marts 1825.
- Høistærede Ven!
– – – – Megen Tak for Deres Brev og indlagte Epistel fra Prof. Rask til Bergraad Petersen. Jeg kunde ikke negte mig den Fornøielse strax at sende ham den, da vi, saa ofte vi komme sammen, ideligen kjævles om hans Paradoxer, – som de forekomme mig. Hans Forestillinger om Nordens ældste Tilstand ere blevne hos ham til fixe Ideer, og den Iver med hvilken han forfegter dem, har været nær ved at faa mig, der intet kjender til vor ældste Literatur uden Edda, til at tage fat paa disse gamle Bøger, saa meget andet jeg ellers har at bestille, for at kunne gjendrive ham. Jeg betænkte imidlertid, at Eensidighed i videnskabelige Undersøgelser og Yderligheder høre til Dagens Orden, og ønsker blot at den Strid, som jeg forudsaa, at hans Bøger vilde vække, og som nu saaledes allerede er begyndt, maa føres paa en human Maade og ikke foraarsage nogen Animositet mellem Folkefærd, der ere skabte for at elske hverandre.
At der i vor, som i enhver anden Historie gives meget, som fortjener en nøiere critisk Drøftelse, er vel vist. Skal denne foretages med Alvor, maa den fremkalde forskjellige og vel ogsaa modsatte Meninger. Naar disse forsvares med vægtige Grunde uden noget Sideblik til Personer eller Folkeslag, da kan Kampen være gavnlig og lystelig at see til, ligesom det er den virkelige Kamp selv i de homeriske Kampskildringer, der fornøier ved den Ytring af Kraft som den viser og ved den Nuance i Heltens Characteer, som deri fremstilles, medens derimod Præludierne, i hvilke Heltene skjænde hinanden Huden fuld for ligesom at tirre sig selv og Modstanderne til Strid, snarere kjede end fornøie. Saaledes havde jeg ønsket at see en Helt som Prof. Rask fremtræde i fuld Rustning og med sine sjeldne Sprogkundskaber og Indsigt i vor ældste Historie angribe Hovedgjenstandene i sin Modstanders Verker, istedenfor blot at indlade sig i en Forpostfegtning, der intet afgjørende Udslag giver. Imidlertid beder jeg Dem, høistærede Ven, meget at hilse denne vakre Kjæmpe. Af Petersen er under Trykken en meget vidtløftig Afhand-
