Hopp til innhold

Side:L. Daae - Udvalg af Breve til Professor R. Nyerup.djvu/32

Fra Wikikilden
Denne siden er ikke korrekturlest
24

som har sal. Prof. Krazensteins Datter til Ægte, ellers fød her i Norge og mig bekjendt fra hendes første Ungdom. 14 Juni holdt jeg Bryllup, did hun begav sig fra Kallundborg over det da meget urolige Hav. I hende fik jeg en god Ægtefælle, Huus- og Stedmoder, men intet af Midler med hende, som i min Forfatning ei var at vente. Nu er ikke at tænke paa Reiser, om det end var blot til Kjøbenhavn, paa et heelt Aar. Dog har jeg Ønsket stedse i Hoved og Hjerte at maatte nyde den Fornøielse, før høi Alder og Skrøbelighed indfinder sig, (jeg er nu 63 Aar), at i en grand tour besøge alle mine fraværende Slægt, Venner og Correspondenter, hvoriblandt mange, som jeg aldrig har seet, og nogle, som ikke uden Samtale kunde kjende mig. Slaar dette mig Feil ogsaa, ja da maa jeg udgive mit Biographi in extenso, hvoraf jeg har nogle Stykker henliggende til videre. Deraf har jeg ladet allerede indrykke et Fragment i No. 13 af Hermoder, som jeg har kaldet min Troes Bekjendelse eller Gangen i mine Religions Meninger, dog kuns første Stykke. I No. 14 kommer Resten, jeg tror samme ikke bliver farlig for mig eller nogen. Derpaa følge mine politiske Meninger, samt videre Bidrag til bemeldte norske periodiske Skrift, som baade Redacteuren Conrector Rosted og Forlæggeren Biskop Smith begge have berettet mig, at det staar Fare for at endes med det første i Mangel af Bidrage. Dette vort eneste Tidsskrift pro tempore i Norge skulde saaledes ophøre! Ja det er en Skam for Nationen eller egentlig for dets Videnskabsmænd og allermeest for Christiania, hvor det evindelige Kortspil, endt med Æden og Drikken til Midnat borttager den Tid, som levnes fra Forretninger. Nu bliver der et nyt Lære-Institut[1]. Gid dets Lærere ei maatte smittes af den skadelige Tidsfordriv, som Biskoppen selv er hengiven til og betager ham den til Embedet behøvende Tid. Jeg venter Conrector Rosted til mig en af Dagene, og jeg skal lægge ham Hermoders Fortsættelse paa Hjerte; i det mindste skal han faa Bidrage fra mig. Jeg tog mig den Frihed at sende Prof. Rahbek for en Aar siden en prosaisk Elegi over et her ved Edsberg Pre-

  1. ɔ: Cathedralskolens Reform forestod just da.