dobbelt Afgrøde imod hvad den gav i de Aar, jeg først tog Haand i med min Fader at forbedre den. Og hvilken yderligere Driftighed for Jordvæsenet, der besjæler en Odelsarving og Odelsmand, har jeg selv følt og maa ønske Odelsretten hævdet og forsvaret mod alle Anstød.
De Bøger, jeg havde forskaffet mig under Skoleomgangstiden og den Løn, jeg den Tid bekom, opofredes til et frit Laanebibliothek for Prestegjeldets Almue. Ofte i disse Aar maatte jeg tjene ved Jordudskiftninger og Markegangsforretninger, som og ved Forligelse-Væsenet paa den gamle og svage Provst Bødkers Vegne. 1798 blev jeg ansat som Lensmand for Voldens Skibrede paa de Vilkaar, at min Formand, den gamle Johannes Due, skulde nyde de faste Indtægter mens han levede.
Som Lensmand for Volden maatte jeg bo der og kjøbte Gaarden Egset (for laante Penge). Her blev ny Tarv at forbedre og ophjelpe et i mange Aar mislig behandlet Jordebrug, men nu maatte min Kone antage sig for det meste Opsynet og Deeltagelse i Arbeidet hermed, thi mine tiltagende flere Forretninger levnede mig sjelden Tid at være stadig ved Jordbrugsdriften. 1801 blev jeg af Øvrigheden beskikket til Anfører for et frit Almue bevæbnet Coor (sic) af 600 vaabendygtige ældre og yngre Mandskaber og siden med Navn af Sectionschef for et Kystværns District, alt uden mindste Gage, 1805 tillige paalagt Postaabneriet for Voldens Prestegjeld, da jeg beboede et bekvemt Sted, ogsaa uden Løn, kun Frihed for egne Breve til nærmeste Postcontor Borgensund, som, naar nogen havdes, kun sparede 8 Skill. for hvert mit Brev.
Den 28 Januar 1809 var jeg bleven udnævnt til Dannebrogsmand, som i paafølgende Martsmaaned blev mig tilkjendegivet.
Nytten af passende Anviisning for Bondealmuen og Vanskeligheden for samme at udsøge den af vidtløftige Skrifter havde bevæget mig til at sammenskrive nogle Afhandlinger, af hvilke jeg sendte et Par baade til Bergen og Throndhjem, men, som jeg ei havde Formue til at betale Trykningssummen fik tilbage, og dette var An-
