122
slutning vilde søge
at bidrage til dette
løsning, turde man vel ogsaa haabe, kurrence mellem ligestillede
spørgsmaals
at den frie kon
individer mere og
mere
vilde bevise nødvendigheden af, at der betales samme løn, hvor der ydes samme arbeide.
IV. (Særeie i ægteskabet.
Den gifte kvindes myndighed).
Blandt de spørgsmaal, som staar
paa den norske
kvindesags program, er i den sidste tid navnlig sær eie i ægteskabet ivrig bleven diskutteret saavel i den lovgivende forsamling som i pressen og kredse.
inden private
1871 fremsatte hr. Søren Jaabæk i stortinget et forslag om at forandre ægteskabslovgivningen.
Som en
følge beraf besluttede odelstinget enstemmig
»at an
mode regjeringen om at tåge under overveielse, kvor vidt den gjældende lovgivning angaaende de former, hvorunder særeie mellem ægtefolk kan stiftes, burde undergaa en forandring,
og i tilfælde fremsætte for
slag for næste storting«. Paa grund af denne henvendelse nedsattes en kon gelig kommission for at behandle sagen. *) Dennes for slag blev dog først 1876 i tildels forandret form over bragt stortinget som kongelig proposition. I propositionen fastholdtes den gamle ordning, fæl»
- ) Professor Aschehoug, assessor Lambrechts og statsminister
Kichter var koinniissioiiens medlemmer.
