sei, som jeg har spist av til middag. J. overrasker mig ofte ved sin taktfuldhet. Saa megen hjertedannelse kan altsaa bo indenfor disse pjuskede kufter.“
Det synes som baade lapper og norske (paa Helland bor hun nemlig hos og vil arbeide blandt norske) er glade og taknemmelige over hendes komme til dem. Herpaa tyder, hvad hun videre skriver om den maate, hvorpaa de behandler hende: „Og saa hjertelig snille og hjælpsomme som de er paa alle tænkelige maater; det er rent rørende. De vasker min vask, de gjør rent mit værelse. Hvor ofte finder jeg mine kopper op vasket og hvor ofte færdig middagsmad paa bordet, naar jeg kommer træt og sulten hjem fra pleien. Og desuten mange smaa opmærksomheter, naar de bare kan tænke det kan glæde mig. De skulde bare se hvilke nydelige blomsterbuketter jeg undertiden finder paa mit bord.
Ogsa naboerne er saa snille og velvillige; nart bringer de mig melk, snart fisk, multer eller hvad de har, ja endog i den tid da der saagodtsom ikke fandtes poteter paa Helland, bragte man mig et spand fuldt. Jeg har allerede kogt ind 3 smaa krukker med multegrøt til vinterbruk. Alt dette faar jeg gratis, og det er en stor hjælp. Herinde haaper jeg at faa fat paa lidt blaabær og bringebær; det er saa godt at ha lidt saft for de sykes skyld.
28—8. Jeg tok igaar en tur hen
til Leirelv, Gamvik og Sommerset.
Gjorde idethele 7 husbesøk og drak
en forskrækkelig mængde kaffe, saa at
jeg idag næsten ikke kan taale at se
kaffe. Forresten gaar det bra; kaffe
med salt i er slet ikke saa motbydelig,
som jeg havde forestillet mig; jeg
synes den smaker noksaa godt. Jeg
er saa taknemmelig for de ture, jeg
fik gjøre igaar og iforgaars. Den første
jeg traf paa Ytre Musken var min patient
fra Kjøbsvik, Inga. Hun og de andre
var ivrig beskjæfliget med at rake høi,
og da jeg jo er landsens barn og godt
vant med riven fra barndommen av,
fandt jeg mig naturligvis en rive og
var med til alt høiet var sat i saate.
Se, det var nu igjen en naadig førelse.
Jeg stod saa med engang midt i
flokken som en av deres, og da høiet
var færdig, skulde vi allesammen ind
i Store Anders’s rummelige gamme og
drikke kaffe. Mange havde samlet sig,
og med mange mødtes jeg som med
gamle venner. Jeg er saa forbauset
over, at jeg kan underholde mig med
de fleste, jeg træffer; de forstaar mig
noksaa godt. De har bedt mig holde
møte i skolen søndag, og jeg er glad
over at kunne samles med dem om
Guds ord.
Og saa fra mit besøk hos J. F. — Jeg fandt den store stue nyskuret og konen rigtig nydelig i ny blaa dragt broderet med rødt og gult. Virkelig en vakker dragt naar den er ny og ren. Der likte jeg mig svært godt, og de sa at naar jeg kom igjen, kunde jeg godt bo der. Det blir nok rigtig et stort hus, naar det blir færdig. Nu har de den store stue, hvor de har sat op en stor, moderne komfür med ovn, som man kan bake brød i, og stueloft er indrettet, hvor hele familien sover. Saa skal der bygges nok en stue med loft, saa det blir nok det fineste hus paa lange strækninger. J. er jo ogsaa storkar og holder Kristiania-aviser.
Meget interesserte det mig at komme ind paa Hustoft, hvor gammen ligger saa vakkert midt i birkelunden. Der var saa rent derinde og Anders’s kone og barn saa appetitlig rene. Den anden lille svakelige kone som bor der, er saa flink til at væve mønstrede baand; det var rent kunstfærdig. Det var jo husfliden som gjerne skulde op hjælpes. Kan jeg sende Dem en prøve paa disse baand ? Kanske husfliden eller private vilde gjøre bestillinger. Saadanne pene baand og snorer vilde jo passe godt til damernes skidragter.
