noksaa umenneskelig, saa havde de begge baaret den uden at kny.
— O, det havde været en særskilt Glæde for Capitainen at træffe disse unge Vildstyringer, som talte hans egen Dialekt ganske enfoldigt og uforfalsket, — at træffe dem paa Akademiet og se, hvor de teede sig ligesaa flinkt og modigt, som om det kunde have været ham selv. Allerede som unge Lieutenanter i Kjøbenhavn havde de havt sine blodige Affærer, og v. Knarren havde hver Gang med udsøgt Fornøielse været sine unge Kameraters Sekundant. Og hver Gang havde de bidt godt fra sig begge to og var gaaet baade til og fra Affæren med Mod og Fornøielse. — At Lieutenant Villum havde faaet et Hug over Panden, som endnu ikke var groet helt igjen, var ikkun klædeligt; Capitainen var ikke saa langt fra at misunde ham den Prydelse, som sømmede sig saa vel for en ung Krigsmand. —
— — — Capitaine v. Knarren og Lieutenant Bassen Brause havde siddet og spillet Schak i den Leilighed, de beboede sammen med Lieutenant Villum. Gamle Jomfru Pepperlee var gaaet til og
