Obersten havde ogsaa iført sig sin Paradeuniform;
han havde stillet sig op i en theatralsk
Positur bag Bordet, da de to traadte ind; —
han stod med den høire Haand stukket ind
paa Brystet, den venstre støttet mod
Bordpladen og Hovedet havde han vendt halvt
bort, saa han slap at besvare Synderens
Hilsen; aa! han saa umaadelig blesseret ud!
„Eders Høivelbaarenhed!“ begyndte Villum sin Tale, som han havde lært udenad efter Capitainens Opskrift. „Lieutenant Villum v. Westerhuus andrager Hr. Obersten ydmygst om at modtage min allerdybeste Excuse for den usømmelige og forkastelige Opførsel, jeg forgangen Aften har gjort mig skyldig i. Jeg regretterer af ganske Hjerte hin triste Scene, og som et Vidnesbyrd om min Sønderknuselse ønsker jeg selv at straffe mig med den strengeste Straf, som nogensinde kan ramme en Officer. Jeg ønsker, at mit Navn skal stryges af Regimentets Lister, jeg erklærer at ville aflægge den Uniform, jeg har havt den Lykke at bære og som et Symbolum herpaa ønsker jeg at overrække mit Værge i Eders Høivelbaarenheds Hænder. Endvidere er-
