Han ventede fra Postdag til Postdag. Og
hvergang troede han saa sikkert: Idag
kommer det. —
Men han ventede forgjæves. Hver Gang ventede han forgjæves.
— I Midten af August Maaned kom Obersten tilbage. Han kom alene. Men han var i straalende Humør; aa! han havde havt en herlig Tid i Kjøbenhavn! Men den største Glæde var dog, at hans Datter Emerentze havde indgaaet Forlovelse med en Søn af hans gamle Barndomsven Baron v. Barnekow. — Ja, det var virkelig en stor Glæde for Obersten, og Bryllupet skulde staa med det første — senest til Vaaren. — Og det unge, lykkelige Par skulde tage Ophold paa den unge Barons herlige Gods Brunkeby. —
— Obersten fortalte om sin og sin Datters Lykke til alle, der vilde høre. Han kunde næsten ikke tale om andet; det syntes at være ham en Hjertens Trang at faa fortalt det til saa mange som muligt.
Det er klart, at Lieutenant Villum v. Westerhuus ogsaa maatte indvies i den glædelige Nyhed; aa! det syntes at volde Obersten en
