dem, naar nogen af vore stiger ned til dem og endog lader sig krænke og nedværdige af dem.
Ved sine djævelske Kunster forstod denne Person at benytte sig af hendes Ulykker og at overvælde hende i en Stund, da hun var afmægtig af Svaghed og Sansesløshed. — Nuvel — hun skal heller ikke tilgives; en saadan Svaghed kan aldrig undskyldes, endsige tilgives. Men hun led ogsaa sin Straf. Hun blev udstedt af sin Slægt og sit Samfund og døde tilsidst forjaget fra Landet. Ingen ved hvor eller hvordan. —
Lidet veier det herimod, at hendes Forfører blev bortvist fra Armeen; han levede sit Liv lystigt siden i Laster og Udskeielser her i dette Land, hvor man savner de Begreber, som vi andre lever vort Liv efter.
Men Din Elsker Lieutenant v. Westerhuus var Frugten af denne skjændige Forbindelse.“
Oberst v. Egekrantz tiede længe. Han ventede, at Emerentze skulde sige noget; men hun stod ganske som livløs derhenne i Mørket; — han kunde ikke engang høre hende puste — og instinktsmæssig skjønte han, at nu havde han rammet.
