Denne siden er korrekturlest
Ørkenstilhed og ørkenøde.
Solen i luer og luften i brand
over den glødende, hvidgule sand
helt ud mod synskredsens røgtunge røde.
— Der flagrer ei liv i den hede luft,
der smutter ei kryb mellem sandets korn,
og intet græsstrå der spirer.
Men etsteds derbortefra gliser der frem
en solhed kamelknokkel, krummet og hvid
ensom i ørkenens skinnende øde.
. . . Da glimter med ét derude så hvast
et levende blink i det døsende døde.
