Denne siden er korrekturlest
Og lavt og tungt i den tågede luft
røgen ligger — den sorte røg —
synkende mat. —
Jeg sidder og ser på
to høie popler,
som strækker sig op i den tunge luft
De ligner to bedende, dødstrætte hænder
i angstens afsind
stumt fortvivlede
strakte vildt imod høstkveldens himmel
den tusmørke, tause. —
Og inde i tågen
langt, langt derinde
klynker et ensligt
klokkeklemt. —
