Side:Krag - Digte.djvu/42

Fra Wikikilden
Denne siden er korrekturlest
Græd kun, du blege.

Græd kun, du blege bedrøvede barn,
  kanske da sorgen letter,
  gjerne jeg vilde vel sidde hos dig
  alle de tunge nætter.

Varsomt skulde jeg stryge min hånd
  over dine lokker lange.
  Jeg skulde sidde og nynne for dig
  alle mine tungeste sange.