Side:Krag - Digte.djvu/41

Fra Wikikilden
Denne siden er korrekturlest


. . . Men kommer de tider, da kan det jo hænde,
at én går så stille de gamle stier
og bærer en svidende længsel isinde.
Kanhænde den ensomme truer mod himlen
og bander al sommerens gjøglende flitter.
  Går blot og pleier et bittersødt minde,
   født under rimhvide lindegrene.