Side:Kong Christians norske Lov.djvu/41

Fra Wikikilden
Denne siden er korrekturlest

skellige mends dom. De sager skal først dømmis, som til laugtinget ere indsætte, oc største ere.[1] Der nest de som did ere indsteffnede,[2] oc alle de maal mand legger hender sammen om, for tuende vidner, om de vidner fremkommer paa tinge. [Siden de sager som ringere ere,[3] End alle de sager, som lowen icke forklarer, [da skal huer lade sig nøye som laugrettismend samtøcke. End kunde de icke forliges der om,[4] da stande det som laugmanden samtøcker: vden konningen oc hans raad anderledis for ret kiender. [5]Dersom saa skeer, at konningens ombudsmand, lader straffe nogen effter lowen, for sine misgierninger, oc det i sandhed kan findis, at de eller deris fiender, trwer ombudsmanden, eller den[6] som retten haffuer styrcket: da skal de indsettis i konningens foruaring, indtil de sette borgen, at den som trwet er, skal vere tryg oc vfeidet, oc icke faa skam eller skade aff, oc bøde der til fire marck sølff imod konningen, for sin dristighed, oc stande den til rette, hand trwet, effter sex mends dom. Men der som den der trwet vaar, fanger nogen skade, oc det kand befindis, at vere skeed aff deris raad eller vold, som trwede, da skal icke ombudsmand eller laugmand, tage low aff dennem, eller sone met dennem, førend konningen bliffuer der om atspurd: Tager hand før noget, da er det, som det vaar wgiort. I lige maade, om nogen haffuer sag imod andre, eller andre imod dem, oc icke ville fremfare met retten, men met trwszel, oc offuermact imod dennem, som mindre formaa, oc dog biude dennem til low oc ræt, vnder gode mends dom, met fuld forløffte, saa de for redsel skyld, nødis at affstaa deris ræt: da skal ombudsmand oc laugmand (om sligt beuisis) tage dem oc hæffte dem, oc bøde, som før er sagd: Oc met deris low skal holdis, som før er rørt, om nogen aff dennem bliffuer wførmit.

  1. i Kilden (M. L.) „løgð eptir þvi sem løg váttar at (ok) stœrst eru.“
  2. i Kilden stefnð.
  3. [findes kun i en enkelt Codex af M. L.
  4. [i Kilden: „da skal det gjælde i hver Sag, som Lagmanden og Laugrettesmændene blive enige om; men hvis de ere uenige o. s. v.“
  5. Det følgende til Kapitlets Slutning er taget af Haakon Magnussens Rb. af 29 Maj og 6 Oktbr. 1303, der er noget mere vidtløftig i Foredraget, men Meningen er uforandret.
  6. i enkelte Aftryk staar dem.