Side:Kong Christians norske Lov.djvu/40

Fra Wikikilden
Denne siden er korrekturlest

er hans slegt i fierde led, eller nermere, eller besuogrit til den som steffnis: Oc den som vidne kreffuer, oc behoff haffuer, skal faa sine vidne, saa megit aff sit gods, som hand haffuer fylleste for alt sin kostnet, oc stunde tabelse, effter gode mends dom.

Laugrettismend skulle dømme[1] om alle de sager, som for dennem til tingstuffwer eller steffnestuffwer ere steffnd, eller andensteds, huor de bliffue lowlige tilkallit, vere sig om pendingskraff, jordsøgning, gaarde oc landskyld: [2]Dog skal ombudsmanden i store sager, som ere om liff eller lemmelestelse, og slige store reffselse, tilnæffne tolff laugrettismend, huilcke skulle i slige sager, i laugmandens næruerelse, (om hand er saa nær tilstede) dømme. Ingen som tilnæffnis at dømme, vdi slig eller andre sager, maa sig der fra sige, men endelig vere forpligt at dømme, paa det at retten maa haffue sin fremgang: Huem det giør, haffue forbrut en[3] marck sølff, [oc dog sin dom fylliste giøre.[4] Ey maa heller nogen skiude sig fra lowlige dommere, oc der met spilde anden sin ret. [5]Huer mand skal fyllest giøre laugmandens, oc laugrettismendenes lowlige domme. Huem det icke giør, da skal konningens ombudsmand, eller hans fogit, (om det for hannem klagis) vden gaffuer oc muder, hielpe dennem til rette som klager: Vil hand icke, da miste sin rettighed, oc sit læn. Icke maa heller ombudsmand eller hans fogit, optage nogen mands penninge, eller sagefald, vden lowlig søgning: Huem det giør, miste sin ret, indtil de haffue den ret giort, de vlowlig fra tog, effter laugmands, eller andre

  1. Jfr. hertil Fr. 16 Aug. 1590 og Fr. om adskilligt især Adelen vedk. af 21 Juli 1591 Art 4 (cit. af Bielke).
  2. De følgende 2 Punkter til – „anden sin ret“ ere tagne af Rb. 1280, Art. 28 og 29, dog noget forandret i Udtrykkene. I Stedet for Sætningen: „huilcke skulle i slige sager i laugmandens neruerelse (om hand er saa nær tilstede) dømme“ heder det her: „og disse 12 Mænd skulle gange afsides for sig, og fastsætte saa sin Dom; siden gange de atter til de andre Tingmænd og samtykke de da alle tilsammen Dommen med lovligt Tag.“
  3. Kilden „en halv.“
  4. [er nyt tilføjet.
  5. Kilden til det følgende Stykke indtil – „oc sit læn“ er ubekjendt; sammenlign dog Haakon Magnussøns Retterbod 23 April 1293 Art. 3 og 26 Decbr. 1309, der i alle Fald kjendelig er Kilden til det derpaa følgende Punctum, til – „skellige mends dom.“