Ved Udgivelsen af Kong Magnus Haakonssøns (Lagabøters) Landslov af 1274 og Bylov af 1276 var Norges Lovgivning bleven ens for samtlige Landsdele. Denne Lovbog, der, hvad enten man tager Hensyn til Indhold eller Affatning, vistnok maa henregnes blandt de ypperste Arbejder, som nogen Tidsalder har at opvise, undergik i den følgende Tid af Norges Selvstændighedsperiode ingen væsentlig Forandring. De følgende Konger af den gamle Kongefamilie til 1387 ofrede vistnok ogsaa Lovgivningen megen Opmærksomhed; men alligevel vise de Retterbøder, som ere os opbevarede af dem, at de kun med Varsomhed have villet indføre noget egentlig Nyt og mest indskrænket sig til nærmere at forklare og bestemme de ældre Retsregler. Derhos iagttoges det altid, at det Nye kom til at slutte sig nøje til den gamle Basis, – et Forhold, hvortil vistnok den udvortes Omstændighed betydelig har bidraget, at man i Oldtiden ikke brugte at opbevare, og maaske ikke heller at give, de sednere Lovbestemmelser som særskilte Aktstykker; men at indflette dem som Rettelser eller Tillæg til Lovbogen paa de Steder hvor de passede (réttar-bœtr). Kun eet Parti af Lovgivningen undergik i dette Tidsrum nogen væsentlig. Forandring, nemlig Lovgivningen om Nærings- og Kjøbstadforholdene, der paa denne Tid i Norge som over hele Europa, fornemmelig efter at Hanseaterne havde vundet Fodfæste, antog sin særegne Karakter, og udviklede sig til en selvstændig Institution lige over for Landdistriktet, med Privilegier og selvstændige Retsforhold lige over for dette. Tidligere havde Bylivet i Norge ikke været mere forskjelligt fra Landlivet, end Forholdets Natur med Nødvendighed medførte, navnlig som Følge af det saa meget større Antal Mennesker, som i Byerne færdedes paa eet Sted, og de forskjellige Bedrifter, som der øvedes. Den tidligere særegne Kjøbstadlovgivning angik ogsaa alene disse særegne Forhold, og var iøvrigt aldeles overensstemmende med Landsloven, ligesom den derfor ogsaa gjaldt ikke alene for Kjøbstæderne, men for alle de Steder, hvor de samme Forhold fandtes, for Markedspladse, Fiskevær og Udhavne. Men netop af denne Grund kom de forandrede Retsregler heller ikke i nogen som
