ene Klasse af Aftryk (som vi her kunne betegne ved A) udmærker sig fornemmelig ved en særdeles hyppig og næsten konsekvent Brug af den Forkortelse at betegne n og m ved en horisontal streg over det foregaaende Bogstav, hvilket ikkun sjælden bruges i de øvrige, og er derhos endog forsynede med en Trykfejlsliste, hvori Fejl, og det rent uvæsentlige Fejl, ere rettede, som forekommer rigtigt i de 2 andre Klasser af Exemplarer (B og C). Og af disse er igjen den ene (som vi ville kalde B) helt igjennem trykt med kjendelig forskjellige, mindre skarpe Typer, endskjønt af samme Snit som de, der ere anvendte i de andre, ligesom ogsaa Røskenerne og Forsiringerne paa Titelbladet og ved Slutningen af Bolkerne o. s. v. i denne ere forskjellige fra de øvrige. Der synes altsaa ikke anden Forklaring mulig end at de 2 af disse Klasser maa være Eftertryk, hvilket ogsaa kan synes rimeligt nok, eftersom en saadan Spekulation maatte være meget lønnende. Spørgsmaalet hvilken af disse Klasser af Exemplarer der er det retmæssige officielle Tryk: kan nu ikke besvares, men det vilde kunne oplyses, ifald det skulde lykkes at overkomme noget af de 11 Exemplarer, der, som oven anført, blev tilstillede Lagmændene ved Reskriptet af 4 Juni 1605, thi at disse maa have været retmæssige Aftryk synes at maatte forudsættes. Universitetsbibliotheket ejer et i rød Fløjel indbundet Exemplar af Christian den 4des Lov, der i sin Tid har tilhørt Klevenfeldt, og af Universitetet er kjøbt ved Auktion efter afg. Justitiarius J. Chr. Berg, hvilket er gjennemskudt med rene Blade og i Aaret 1623 indrettet til Kong Christian den 4des eget Brug af Norges Kansler Jens Bjelke, af hvem Bogen indeholder en stor Mængde egenhændige (for Resten temmelig værdiløse) Anmærkninger, navnlig Sammenligning med de danske Love og Recesser. Dette Exemplar, paa hvilket Titelbladet mangler, men som dog sees at tilhøre Udgaven af 1604 og at være af Klassen C, kunde det synes at man ubetænkeligen maatte antage for at være et retmæssigt Aftryk. Imidlertid synes dog Klassen A at være de bedste og for Trykfejl mest frie Exemplarer. Spørgsmaalet kan for øvrigt være temmelig ligegyldigt, du samtlige Uoverensstemmelser, som anført, ere aldeles uvæsentlige og mest rent ortografiske.
2det Oplag er trykt 1610 ogsaa hos Henrich Waldkirch i Kjøbenhavn. Hvorvidt Uoverensstemmelser ogsaa findes her mellem de forskjellige Exemplarer have vi ikke anseet det Umagen værd at undersøge.
3dje Oplag er trykt i Kjøbenhavn 1657 hos Peter Hake, kongl. Universitets-Bogtrykker, paa Jørgen Holsts, Bogførers, Bekostning, der paa sammes Forlag lik et 12aarigt Privilegium, ved kgl. Bevilling af 22 Febr. 1656. Denne Udgave indeholder foruden Lovbogen ogsaa Christian den 4des 4Kirkeordinans af 2 (9) Juli 1607, samt Frederik den 2dens Forordning om Ægteskabssager af 19 Juni 1582, samt derhos ogsaa Lovbogens summariske Indhold paa Rim og Forklaring over de danske og norske mørke Glosser
