Side:Kong Christians norske Lov.djvu/19

Fra Wikikilden
Denne siden er korrekturlest

hvad der skulde staa og hvad der skulde udelades, hvorpaa han tog Lovbogen med sig til Danmark for at lade den trykke, hvilket han befalede med saadan en Hast og Flid at skulde ske, saa at den derefter blev færdig og blev opskikket til Norge for end Aarets Udgang, og gjort offentlig bekjendt paa alle Lag- og Bygdetinge til at være efterrettelig for alle og menige Mænd i Norge saa snart Nytaar paakom.

Hvad Slange her fortæller om Lovbogens endelige Istandbringelse er der ingen Grund til at betvivle, uagtet der ingen autentisk Bekræftelse derpaa haves. I det kgl. aabne Brev, dateret Kolding 2 Januar 1604, (Norske Tegnelser III. fol. 158–9), hvorved Herredagen tilsiges til 9 Juli 1604, heder det blot: „– – og efter at menige Lagmænd baade søndenfjælds og nordenfjælds der udi forskrevne vort Rige Norge, efter vores naadigste Befalning nu nyligen have korrigeret og gjennemseet den norske Lovbog med hvis Retterbøder der udi Riget plejer at dømmes efter, og derudinden antegnet nogle Artikler og Punkter, som dennem synes, des Riges Indbyggere til Gavn og Gode og dermed vidtløftige og tvivlagtige Trætte at forekomme, at kunne forandres, hvilket forskrevne deres Arbejde vi nu strax paany igjen ville lade revidere og overse, da bede vi udi lige Maade, ville og hermed alvorligen befale alle dennem, som vore og Norges Krones Lene udi Befalning have, Norges Riges Indbyggere af Adel, Bisper og Lagmænd baade sønden- og nordenfjælds, at I rette Eder efter at være til forskrevne Tid udi forskrevne vor Kjøbsted Bergen tilstede, der sammesteds samme norske Lov og Retterbøder skulle paany igjen blive foretagen, gjennemseet og efter Landsens Lejlighed korrigeret, og det saa fuldkommeligen, at vi den siden kunne lade udgaa paa Prent. Ladende det ingenlunde.“ – Derimod er det ikke rigtigt, hvad Slange fortæller om, at den trykte Lovbog blev opsendt til Norge allerede inden Udgangen af 1604 og publiceret paa alle Bygde- og Lagting til at træde i Kraft fra Nytaar 1605. Nedenfor (S. 218) siger Slange selv, at Publikationen først skede paa de første Lagting i 1605, men heller ikke denne Beretning kan være rigtig, uden i alle Fald (skjønt selv da kun vanskeligt) hvis man gaar ud fra den gamle Landslovs Regel om de 4 store Lagting for Landet ved Botolfsvaka (17 Juni), hvilken Regel imidlertid vistnok forlængst var forandret. Thi det kgl. Cirkulære, hvorved Lovbogen blev opsendt til Lagmændene, er dateret Kjøbenhavn 4 Juni 1605 og af følgende Indhold: „Christian den 4de dat. Vid, at eftersom vi efter menige Norges Riges Indbyggeres indstændige Begjæring naadigst have ladet udi Tryk udgaa og forfærdige den norske Lovbog, hvorefter vi naadigst ville have ordelet og dømt udi alle de Sager, der udi Riget af Under- eller Overdommere skulle kjendes, da tilskikke vi Dig nu herhos en af samme Lovbøger, som herefter der hos Lagstolen skal holdes tilstede, bedende Dig og alvorligen befalende, at Du retter