faar den ene høstit førend den anden, oc vil haffue sit fæ i vong: da skal hand foruare det, saa det icke kommer i hans grandis agger eller beed. Kommer det der i: da bøde skaden, effter sex skellige mends dom, oc landnam til den korn eller græs tilhørde. Naar den sidst fick høstet, faar sit kom indhøstit: da skal hand som først førde sit fæ i vong, end da foruare sit quæg, at det icke kommer paa den andens beed, indtil jæffne beede er, eller bøde landnam til den græsit eyer. Saa skal oc bødis, om quæg gaar ind aff nogens lowlig giærder. Legger mand sin fædrifft eller traad ved nogens agger eller eng: da skal hand giøre der lowlig giærde om.
Almindelige40 veye, sætters gade oc driffte veye, skal vere som de haffue verit aff gammel tid.
Ligger almindelig vey offuer nogen mands agger eller eng: da maa hand legge den vden giærdit, oc giøre den saa god at fare paa, huad heller det er vaat eller tiurt, som den anden vey vaar: da skal mand fare at den vey, alligeuel det er lenger.
Almindelige veye skal vere otte alne brede. [Giør nogen skade paa agger eller eng, huor slige veye ere:[2] bøde skaden effter sex skellige mends tycke, oc landnam til met. Formener mand anden, at fare almindelige veye: bøde konningen en halff marck sølff. End røffuer eller ranner mand anden nogit aff hender: bøde lige saa, oc den skade fick ræt effter sex mends dom.
Bryder mand broer paa almindelige veye: da giøre der saa god en broe igien, oc bøde til den broen tilhørde en marck sølff.
Formener mand anden sin sættergade eller driffte vey, som haffuer verit aff gammel tid: bøde til konningen en halff marck sølff for veyroff, oc den anden dog beholde sin sættergade oc driffte veye.
