tildømme, oc lige saa til konningen, [om hand haffuer der sag vdi.[1] Oc den som tog, skal ene suare der til, baade for sig, sine børn oc tienere.
Haffuer38 nogen sætterboel, eller græszgang vdi skowe til deris quæg: da skal de driffue deris quæg vd tilsammen, naar to maaneder er forløben aff sommeren, vden dem selff[3] bedre siunis. Sidder nogen hieme siden: da maa grander hannem det forbiude. Sidder hand lenger: da skal grander steffne hannem til ting for ran, at hand hieme sidder, oc tingmend skulle dømme hannem til at bøde en marck sølff, halff til konningen, oc halff til leilending, som paa klagede for græs verd: oc kreffue saa mange mend, som behoff giøris, at driffue hans fæ [aff deris bye.[4] Huer som tilkaldis, oc icke farer met, bøde en øre sølff til konningen. Lige slig bøder skal den oc bøde som farer hiem i bygden igien, [førend rette tid er, oc de andre fare met.[5] Den marck kaldis sætterboel, som ligger til fields, oc er seermerckt aff arrilds tid.
Ingen maa flytte sætterboelsmercke, vden hand flytter det did som ingen mand er til skade.
[Ingen skal forbiude anden at haffue sit quæg i sommer sætte, thi[6] der bør at møde horn imod horn, oc kløff imod kløff.
Boer39 to eller flere mend i en by[8] sammen, oc haffuer fællitz vong,
- ↑ [ M. L. „hvis Sagen er saaledes beskaffen (nemlig at den ogsaa medfører Bod til Kongen).
- ↑ Kilden M. L VII. 40 og 41; jfr. Chr. V. N. L. 3–12–8 og 12.
- ↑ M. L. har: „alle.“
- ↑ [ M. L. „or húsa haga sinum.“
- ↑ [ M. L. „før om 2 Maaneder.“
- ↑ [ M. L. har: „Der (nemlig hvor der er Sæter) skal Smaafæet ikke gaa i Hjemhavnene.“ (í heimrøstum eða heimboðum).
- ↑ Kilden M. L. VII. 42, jfr. Chr. V. N. L. 3–12–13.
- ↑ d. e. Gaard.
