Hvgger15 mand øg for ploug eller harffue, eller spilder øgride,[2] eller ploug redskab om vaardagen:[3] bøde konningen fem marck sølff, oc bøde det hand spilte til ejermanden, oc der til slig affuinds bod, som sex skellige mend dømme, effter sagens leilighed.
Stiel mand jern aff ploug eller harffue:[4] da giffue den det aate, tre dobilt igien: oc sex øre sølff i tagebod, oc bøde konningen fire[5] marck sølff.
Spilder mand andens ploug, harffue, eller hugger hans feste,[6] eller sæle, bidzel eller tømme, skagle, byggel, eller hornspenszel, om it aff disse bliffuer spilt: da bøde derfor effter sex skellige mends tycke, oc sex øre vdi affuindsbod, imod den det aate. [Stiel hand det: da bliffuer hand tyff derfor.[7]
Saa skal mand skiffte eng som agger: Ingen skal slaa eller skiere fra anden. Skier mand andens agger, eller slaar hans eng: da skal hand det tilhører, lougfeste eller giøre forbud paa samme [høe eller korn:[9] [oc legge hannem saa femte steffne for, der skar eller slog.[10]
- ↑ Kilden M. L. VII. 17.
- ↑ M. L. eykreiði ɔ: Sæletøj.
- ↑ M. L. á várs degi ɔ: i Vaartiden.
- ↑ M. L. af arðri ɔ: af Ard, Plog.
- ↑ M. L. har: to.
- ↑ M. L. festi ɔ: Taug.
- ↑ [ I Stedet herfor har M. L. „Stjeler han noget af dette, da heder det Hvinske; han skal erstatte Ejeren hvad han stjal tredobbelt, og siden sagesløs kunne kaldes „Hvinn.“ (Jfr. M. L. IX. 10. Chr. IV. L. 11). Man maa hugge sig Træ til Plog og Ard i hver Mands Skov, som man vil, uden Tilladelse.“
- ↑ Kilden M. L. VII. 18. Jfr. Chr. V. N. L. 3–12–10.
- ↑ [ M. L. har: „Ager eller Eng, hvad enten Kornet eller Høet ligger derpaa eller ikke.“
- ↑ [ M. L. har: „og lægge saa den Femtestevne, som mest tykkes behøve det.“ D. e. Naar Besidderen har lovfæstet Marken; da behøver ikke just han at forfølge Forbudet; men hvilken som helst af Parterne kan optræde med Søgsmaal, efter som det er den ene eller den anden af størst Interesse at faa Sagens Realitet endelig afgjort.
