Side:Kong Christians norske Lov.djvu/141

Fra Wikikilden
Denne siden er korrekturlest
Om de jorder konningens ombudsmand bygger,
cap. VI.[1]

Tager6 ombudsmand eller hans fogit, eller nogen anden mands fogit, gaffuer for konningens jord, eller anden mands jord at bortfeste, [eller for at feste den fra anden mand, vden lowlig aarsag:[2] da igien giffne saa megit hand tog, oc konningen dobelt saa megit. End fester hand anden mands jord bort, end konningens: da gielde halffparten konningen, oc halffparten den jorden eyer, oc vere skild ved ombudit; oc hede mand diszuere: oc den som feste, bøde lige saa, oc vere skild ved jorden.[3]

Lader ombudsmand konningens jord bortkomme for hans forsømmelse: da gielde konningen saa megit igien aff sit, som bortkom formedelst hans forsømmelse, om hand affuiste, endog konningen faar sit egit igien. [4]Vil nogen flytte fra sin gaard, eller opsige den jord hand haffuer leyet: da skal hand den opsige for jul, eller beholde den det aar omkring, om jordrotten vil, oc giffue det aars landgielde.

End far hand aff jorden effter jul helligt: da biude jordrotten hannem jorden til, Vil hand icke haffue dem da beholde jordrotten selff sin jord, oc den afffoer giffue det aars landskyld.

Farer bonden aff jorden for jul, saa der er ingen folck igien: da beholder jordrotten alt huis som findis effter paa gaarden, oc der til en marck sølff.

[5]Døer leilendingen, oc jordrotten siger, at hans landskyld er vbetalit: da skal hans arffuinge [beujse, at baade landskyld oc aabod er fylliste giord. Ville arffuingerne oc den dødis hustrue sige, at huercken staar landskyld eller aabod effter: da beuise det lowligen,[6] oc da vere jordrotten der met fuldgiord. I lige maade skal skee, om hand er landflyctig eller fredløs paa godsit boede.

  1. Kilden M. L. VII. 7.
  2. [mgl. i M. L., jfr. ovf. Kap. 1, 2det Passus. Hvitfeldts Reces 11 Novbr. 1544. Art. 1. Reces 7 Oktbr. 1578 Art. 3.
  3. M. L. tilf.: „Nu bygsler man dyrere end sædvanligt været haver, da skal man agte Gaarden saa meget dyrere og nærmere til Leding og Land værn, som der er paalagt højere Afgift. Det skal enten forhøjes eller formindskes for begge (Jorddrotten og Kongen) efter som der bygsles til.“ Jfr. ovf. Kap. 1, 1ste Passus.
  4. Jfr. Chr. V. N. L. 3–14–39.
  5. Jfr. Chr. V. N. L. 3–14–44.
  6. [ M. L. – „nyde sine Vidner paa at det er betalt, og ligesaa om al