lowlig forfald skyld: daa maa hand dog siden tale der paa, førend den anden fanger hæffd paa jorden effter lowen, oc nyde huis hand haffuer ræt til.[1]
Qvinder6 som til odel er baaren, skulle karle jord biude, lige som karle quinder. Søster skal søster jord biude, om de vorder arffuing til odelen. [3]Alle de odels jorder, som mand met lowlig skiøde aff rette eyere bekommer, eller met lowlig gaffuer, som forberørt er, oc besidder, oc haffuer vdi roelig hæffd vdi 30. aar: det beholder mand angerløst for odel waffuunden. Huem som midler tid vil føre nogen vidniszbyrd sin odel met at indvinde: da skal hand det giøre met lowlig odels breffue, heller skellige vidne, der selff aff veed, at det er hans rette odel der paa taler. Men huis gods som met giffting indkommer, oc leggis til hælnings fællag: det skal den som lengst leffuer, oc sidder i sin vurding beholde, oc effter dens død, falder det til rette odelszmend, [4]Oc huis jord, som fader giffter sin søn eller daatter met, veed hans hustrue det, oc er der hos, oc vrecker der icke obenbarlig paa: da maa hun det icke siden rygge eller hindis arffuinge, om miszdød vorder dem imellem: vndtagen hand haffuer giffuit mere end lowen tillader: da skal det jæffnis effter lowen.
- ↑ Dette Passus synes at hidrøre fra en Misforstaaelse. Det heder i M. L. „Forspilder han (Odelsmanden) denne sin Paatale formedelst noget Forfald eller Vankundighed, som skjønsomme Mænd kunne kjende, da maa han dog tale paa den Jord, saaledes som nu er sagt, om det ogsaa sker sednere.“
- ↑ Kilden til dette Kapitels Begyndelse er M. L. VI. 7.
- ↑ Det følgende indtil: – „rette odelszmend“ er nyt. Slutningen af M. L. VI. 7 er saalydende: „Alle de Odelsjorder, som Kvinder arve efter sine Børn, eller som blive givne Kvinder i Tilgave, eller som man giver i Tiende-Gave (se M. L. V. 21, Chr. IV. L. 22), eller som ulovligen komme fra nogen, – for dem skal aldrig Præskription (fyrnska) indtræde, saa længe skjelligt Vidne findes. Dem maa den nærmeste Odelsmand paatale og søge til Løsning saa snart han vil, saaledes som Lovbogen siger.“
- ↑ Det følgende til Kapitlets Slutning er taget af Erik Magnussøns Rb. 1280, Art. 21.
