hellig dag: da skal de fare der til den neste søgnedag der effter.[1] Oc da skal huer aff dem næffne sex mend paa sin side, som icke hører nogen dem til, eller er dem besuogrit inden fierde led, eller oc er deris affuinds mend. Beuisis da met to mends vidne, nogle slige at vere tagne til domsmend i den sag: da skal de igien vdtagis, oc næffnis andre vuillige mend i deris sted, oc de skal dømme dem imellem. Da skal sagsøgeren først lade fremkalde de to mend, som steffnede hannem for jul, at møde paa jorden, tijszdagen nest effter paaske vge, at høre hans vidne, oc annamme sine pendinge.
Dernest fremføre sine odels vidne, [lowfaste folck, oc icke almindelige skøger, eller andre, som for nogen wærlig sag er low foruunden, som selff aff vide, huilcken den odels jord tilhører, eller oc sine lowlige odels breffue.[2] Haffuer hand slig lowfaste vidner [eller breffue, som lowlig ere:[3] da maa hand eske den andens adkom.[4] Vil hand da føre vidniszbyrd der imod: [da skal sagen indsteffnis for laugmanden, oc hand skal da kiende, huilcke rettist, oc best er, oc der effter dømmis den jorden til, som der best rettighed til haffuer.[5]
Kommer den icke til jorden, som steffnd vaar. da maa sagsøgeren dog lade bære sine steffne vidne, oc sine odels vidner: oc domsmendene bør der effter at tildømme hannem jorden, oc den anden saa mange pendinge, som den vurderis for. De pendinge skal hand lade see, at de ere der tilstede, oc skal dog foruare dem som sit egit, oc haffue dem som it laan: indtil den anden vil dem annamme.
Men dersom den der tiltalis, icke kunde komme til jorden for
- ↑ [ Dette er taget at Rb. 2 Maj 1313 Art. 9.
- ↑ [ Istedetfor dette har M. L. „tre Mænd (arofar). som vare 20 Vintre gamle da deres Fader døde, og odelsbaarne i det Fylke; og det skal deres Ed indeholde, at de skulle bære sin Faders Ord og ingen anden Mands. Dernæst skal han have andre 37, som vare 15 Aar da deres Fader døde, hvilke skulle sande hines Vidnesbyrd.“ Jfr. ogsaa Rb. 2 Maj 1313, Art 4.
- ↑ [ mgl. i M. L.
- ↑ M. L. har: Vidner.
- ↑ [ M. L.: „da skal ingen af dem lade (sine Vidner) sværge, men der skal stevnes for Lagmanden, og den skal da lade sværge, som Lagmanden synes har Ret. Da skal (hvis Odelsmanden vinder Sagen) Pengene udredes lige saa fuldt som efter Dom, saaledes som Jorden bliver vurderet. Men hvis Lagmanden finder, at Sagvolderen har Ret, da ligge Jorden saaledes som den var kommen, indtil den bliver lovligen løst fra ham.“
