tage den ene, lige som hans forældre skulle tage. Oc de andre i lige maade, som deris forældre skulle tage.
[1]Tager en adels mand nogen wfrj quinde til ecte: da skal de børn, som met wfrj quinde afflis, icke regnis for adels personer, eller arffue vdi deris faders jorde gods. Men hans arffue gods skal effter hans død, komme vden pendinge til hans neste odelsmend oc arffuinger, som frj oc frels ere, oc føre skiold oc hielm, met huis andit gods, som der effter kand falde hans arffuinger til arff i andre maade, skal i lige maade komme til hans neste frj odelsmend, oc icke til hans børn, som aff wfrj quinde fødde ere. Oc huis frj gods, som met gifitermaal er kommen vnder bonden maa i lige maade komme til neste odelsmand, effter odels regning, dog at det løsis for pendinge.
[2]Der som oc fri quinde tager wfrj mand, met hindis frenders vilie, som hindis gifftermaal skal raade: da skal hindis gods selgis til neste arffuinger, inden aar oc dag. Oc met hindis børn holdis, lige som met frj mands børn, der wfrj quinde tager.
Saa skal gods oc pendinge skifftis effter fader oc moder. Broder tager heel laad, oc søster tager halff laad. Er ickun en søn oc en daatter: da tager hand heel laad, oc hun halff. End om fader haffuer odels jorder effter sig, da viger elste broder til hoffuit bøllit, oc de andre sødskinde tage lige odels jorder paa deris laad, huer for sin anpart, broder til broder laad, oc søster til søster laad, saa de ere jæffne gode effter dannemends vurdering.
Er icke broder eller broder søn til: da eyer elste søster hoffuitbøllit, oc de andre søster lige gode jorder, effter som før sagd er om brødre. Ere flere medarffuinge til en gaard: da skal den elste broder nyde aasædit til gaarden, oc giffue de andre sine medarffuinger fylliste for deris anpart vdi jord, eller andre jæffne gode vare. Kand det icke skee: da skal hand dog nyde aasædit, oc giffue sine medarffuinge landskyld, huer for sin anpart, effter sex laugrettis mends sigelse, oc gode tycke.
End Sønnesøn skal haffue jorder, som hans fader fald til.
