Denne siden er korrekturlest
XX
DØDSVANDREREN.
Som et sagn fortælles det blandt de usle karaibere, som venter paa sin snarlige undergang ved Guyanas og Venezuelas grænse, at der en dag kom en halvnaken hvit mand forbi deres usle skur.
—Han saa hverken tilhøire eller venstre. Der laa forfærdelig blekhet over hans ansigt, og hans øine var som staalets, naar det sprang ut av flammen. . . De bøide sig for ham, de tigget ham om penger. De truet ham med sine kniver, viste ham sine hvite tænder, de trak frem en hedengangen forladningsrifle efter en europæer, som var spist op av deres forfædre; . . men den vite djævel ænset intet. Han gik ret frem mot en, og to truende rynker fra næseroten opover jog dem væk. . . Det var, som om han ikke saa
