Paraguay fik føle sine fienders strupetak. Og det føler det den dag idag.
Siden Asuncion i 1870 bombarderedes, har landets hovedstad, som dengang var rik og mægtig, kun langsomt hævet sig av ruinerne. Endnu dækker græs og busker de gater, som ligger længst fjernet fra stadens centrum. Men i midten av byen reiser der sig en pragtfuld bygning i marmor. Det er Lopez’ ufuldendte palads.
Hvad var han ikke for en underlig storstilet hersker denne sydamerikanske blodhund! Hans historie stirrer mot den reisende fra tusende kors langs strandbreddene. . . .
For et halvt hundrede aar siden kom der en vakker sydamerikaner til »Bal mabille«, Paris. Blandt de viltre danserinder var der en 28-aarig englænderinde Mrs. Lynch. Sydamerikaneren blev forelsket i hende og tok hende med sig til sit fjerne rike. Det var Francisco Lopez. Fra det øieblik han saa denne kvinde, og til han dræptes som et jaget dyr ved Cerra Cora, blev han hende tro. Han den blodtørstigste blandt blodtørstige og den tapreste blandt de tapre. Hans feltrop var indepencio o muerte—uavhængighet eller død. Paa det levde og døde han. . . .
Og hans land, det skjønne Paraguay, som bølger ut av Pampasens forfærdelige ensformighet
