—Jeg vil ikke ha ham, sa hun træt. . . . Jeg skulde ønske, at jeg var død. . .
Fjeld vendte sig hurtig mot hende.
—Si ikke det, sa han. La os se paa ham, tilføiet han med et smil. Vi skal snart opdage, hvad slags mand det er. Fire øine ser bedre end to, vet De. . . Aa vi skal se tvers igjennem ham.
Den lille dame saa interessert op.
—Ja, det skal vi, sa hun med en henrivende overgang til godt humør.—Vi skal lodde ham og er det en almindelig kjedelig spanier, saa kan han gaa igjen. . . Vi vil ikke vite av ham.
—Netop, sekunderte Fjeld {. . . . Han tok sig forresten godt ut paa avstand. . .
Det banket paa døren, og Ferejo traadte ind med sin gjest.
—Dette er Don Esteban de Francia, kjære Francesca, sa han.
—Goddag Don Esteban og velkommen hit. Desværre er jeg ikke i stand til at opfylde mine pligter som vertinde. Min læge vil ikke, jeg skal staa op endnu, maa jeg præsentere: Dr. de Francia—Dr. Johnny Stone.
De to mænd bukket for hinanden, og Fjeld gik hurtig ut med en ærbødig hilsen til husets herskap. . .
