trøtte og slitne ’taa di lange Gongun i Vega-Løyse, at døm heldt ein Kviledag. Den tronge Romsdal’n døm no skulde upp-igjønom, tyktes Skottom fæl aa vaage se aat, men han Sinklar laavaa døm Rett for Reisa naar døm naadde ut-paa Hei’-markje og Flat-bygdinn’.
Fraa Nese ha de gaatt som Eld i Doufonn[1], at de va kome Fien’ i Lannde og førr Skottan kom utu Romsdale, bar Folke i Bygdom ogo’for te aa samle se aa raa’leggje um, kaa døm skulde gjera. Paa Lesja fekk døm nok Ti’en um de saamaa Dagen Skottann lennda og derfraa gjekk de Baa baade aat Sjaak, Lom og Vaagaa me einn Gong; andre Dagen ette va de visst sport i alle Nord- Bygdom og langt ut-me Losnae. Allt øvst i Romsdale tenkte Folke se te aa sta’na Ferde; døm samlas te Raa’-Leggjing og etla se te aa setja paa døm i ei taa styggaste Kleivom, Maangehaamaar’n, Kjyllingkleive hell Bjønnkleive. Men døm vart forr-seint ferdoge, saa Skottann allt va farne, da døm kom. Da Skottann kom aat Bjønnkleiven, tordes døm ikje faaraa ho, men sette te-fjells og kom fram att ve Einbu paa Lesja.
Le’smann’ paa Lesja i 1612 heitte Lars Haagaa; de skulde vera ein gjill, kverv Kar og ein Hardhouse ’taa di gamle Slagje; han samla Lesjingann og Dovrann og sette døm te aa gjera Lunne og Stein-Velto i Rosten[2]. Men me di ga døm upp da de kom Vag-Vere, som vilde faa døm me se ne-i Høgkringann i Bræebygden, for der skulde de vera beste Take te aa gjera Ende paa Skottom. Me saamaa døm gjekk, reiv døm ne Rost-Brue. Paa Romongard paa Nord-Sell, raakaa døm Folk fraa alle Bygde, like fraa Ringbu og Fron, og her er de fortalt, at døm sette paa fylle se me Øl, saa de saag ut te, aa skulde vorte i seinaste Lage døm ha kome ne-i Kringann. Men døm kom da fram og i Høgkringom kom de te-samen Folk fraa 5 Bygde: Ringbu, Fron, Vaagaa, Lesja og nogre faa fraa Lom. Detta va Tysda’n den 25 August og inna’ Kvell’n ha døm lagt Lunne uppi Li’n ’taa Timber og Stein og ha avtaalaa og skjepa te Allt saa gløgt
