Det lykkelige valg 97
PASTOR FELTMAN. Jeg forstaar ikke hvad De mener. Mine tanker staar stille.
ONSØ (trist). Jeg mener ingenting. Jeg mener bare, at nu er denne opkvikkelsen forbi. Nu blir jeg vandrende her mellem Kleva og Donkebek at gjæte mæslingerne for populacen. (Fru Lavinia ind. Blir staaende paa dørstokken med korslagte arme.)
ONSØ. Nu kommer De endelig og trykker vore hænder?
FRU LAVINIA. Det er ikke det jeg føler mig mest oplagt til.
ONSØ. Der har vi det — som Paalsbo sir. Og pastoren og jeg som nærte hvert vort fyrige haab om, at De vilde falde os om halsen. (Der gaar et ryk gjennem pastoren.)
FRU LAVINIA. Kan ikke dette gjøres om igjen?
ONSØ. Omigjen. Hvor vil De hen? Det kan bare fuldmagtskomiteen. Hvis der paavises valgmisligheder.
FRU LAVINIA. Jeg er altsaa nødt til at rejse paa stortinget?
PASTOR FELTMAN. Jah. I tre aar.
FRU LAVINIA. Men hør nu her begge to. Naar jeg forlanger en bif, saa mener jeg en bif, og ikke en hel oxe. Og ber jeg om et glas vand, saa tragter jeg ikke efter et helt vandfald. Det var en minoritet jeg bad dere om at skaffe mig. En minoritet var det jeg trængte for at ryste Celius.
ONSØ. Og nu er han rystet ned af piedestalen. Saan er folkeviljen.
FRU LAVINIA. Hvad skal jeg altsaa nu gjøre?
ONSØ. Situationen er klar. Fra idag er De stortingsmand. Vær altsaa fra idag af stortingsmand lige ud i fingerspidsene.
FRU LAVINIA. Hvad skal det si?
7 - Det lykkelige valg.