Onsa sidder, pastoren gaar omkring med hænderne paa ryggen.
ONSØ. Det varer.
PASTOR FELTMAN. Jah. Det varer.
ONSØ. Har De set Celius siden katastrofen?
PASTOR FELTMAN. Nhej.
ONSØ. Det staar formodentlig til liv, siden han ikke har sendt bud efter læge og ikke efter prest.
PASTOR FELTMAN. Onsø, om De kunde tjene mig i at la den slags spøg fare.
ONSØ. De har da selv været med paa en større spøg i disse dagene.
PASTOR FELTMAN. For mig har det været en høj og alvorlig opgave.
ONSØ. Jaja, naturligvis. Godt ord igjen. Men nu naar De kommer til Kristiania, saa maa De passe paa, at fru Celius ikke glemmer livet for politiken.
PASTOR FELTMAN. Jeg kommer der som fængselsprest og fru Celius som stortingsmand.
ONSØ. Men derfor behøver dere ikke at savne alle berøringspunkter.
