Det lykkelige valg 93
PAALSBO. Jo, det er ganske sikkert det, at flere eller færre — hvormange ved ikke jeg, idag stemmer paa fru Celius.
AUGUSTA. Ja tak, det har vi hørt.
PAALSBO. Men ligesaa sikkert er det, at mange af de Mennesker gjør det i god tro, bent ud for at vise Celius en opmerksomhed. De tænker som saa: for ham maa det være en triumf at se sin kone fremme i det offentlige liv.
CELIUS. Har jeg trukket mig tilbage? Har jeg med et ord antydet, at jeg ønsked afløsning? Har jeg ikke saa sent som iforgaars i festiviteten fremlagt mit program? Og faat støtte af Barkeland? Fremstod der nogen modkandidat? Mødte jeg nogen opposition?
PAALSBO. Nej, De var for sikker. Der har vi det. De stolte paa, at alt var klappet og klart, naar bare ikke Fingalsen og pietisterne svigted. Fejlen var at der ikke blev holdt noget nominationsmøde.
CELIUS. Det har vi aldrig brugt. Det gamle borgerparti har jo forlængst opgit at faa nogen af sine frem, og socialisterne har ikke magt nok enda. De har holdt sig tilbage paa begge yderfløjene — og saa slaar de sig sammen idag for at chikanere mig. Og naar jeg tænker paa, naar jeg tænker paa, at den de fører i marken mod mig, er min egen kone — — at de prøver at faa mig nedhugget af min egen hustru — —
PAALSBO. Ja fra det synspunkt er det tragisk.
AUGUSTA. Jeg synes at det klukker i Dem.
PAALSBO. Nej da, nejda. Bevaremigvel. (Dunker sig paa brystet.) Det er bare dette elendige hjertet mit. Der har vi det.
AUGUSTA (ved vinduet). Aa Gud, der kommer fru Paalsbo ogsaa svingende armene. Hun er ladet med nyheder.
