90 Det lykkelige valg
TIMANSEN. Bravo, Sommerblom.
PAALSBO (klukler). Hevnen er sød, Celius. Havde Sommerblom været rigtig betænkt, skulde han faat sin kone til at stemme ogsaa med forfaldsanmeldelse.
CELIUS (til Paalsbo). Synes De dette er noget at flire af? (Til Sommerblom.) Forstaar De ikke, vildledte menneske, at De er et redskab for andre?
SOMMERBLOM. Jeg staar heldigvis ikke alene, Celius. Der finds rettænkende mennesker i denne by, som idag stemmer som jeg.
AUGUSTA. Og hvem skulde det være?
SOMMERBLOM. Det er ikke noget at lægge dølgsmaal paa. Alle mine haarvandskunder til siste mand. Enig og tro. Farvel. (Han gaar.)
AUGUSTA. Og dem kalder han rettænkende!
CELIUS. Dette er korruption. Dette er oplagt valgbedrag. Jeg protesterer. Hvad er det for et samfund, hvor sligt skulde gaa upaatalt hen. En sammensværgelse af alkoholikere.
PAALSBO. Saa sagte. Saa sagte, De fornærmer byens borgere.
TIMANSEN. De krænker overbevisningsfriheden.
CELIUS. Og slige subjekter vaager at stemme paa min kone.
TIMANSEN. Men om de havde stemt paa Dem, var de mindre subjekter for det?
PAALSBO. Sagen er jo her klar. En række fremskredne vælgere ønsker en kvindelig repræsentant, Deres egen fortid —
CELIUS. Min fortid opfordrer ikke til diskussion.
PAALSBO. Men den indbyder til eftertanke. Alle Deres antecedentia peger lige paa en kvindelig stortingsmand. Jeg ser De er ophidset, men De
