Hopp til innhold

Side:Kjær - Det lykkelige valg.djvu/69

Fra Wikikilden
Denne siden er korrekturlest

Det lykkelige valg 71

haanden som De nu ved om Sommerblom, kan De øve et lemfældig, men tungt tryk paa ham.

CELIUS (reiser sig). Nej hør, nu driver De mig for vidt, min gode Fingalsen. Vi har sluttet et redelig valgforbund for at ikke demokratiet skal splitte sine stemmer. Og jeg har strakt mig — strakt mig, men her sir jeg stop. Jeg er ingen jesuit. Jeg er ingen sjælekrænker. Opgir demokratiet friheden, saa opgir det sig selv da.

FINGALSEN. Det der er slige ord som tar sig ud paa tryk det, og i taler. Jeg er ikke videre belæst jeg. Jeg holder mig til skriften, og friheden staar det ikke no om der og ikke demokrati heller. Det staar bare, at vi skal gjøre det som er behagelig for Herren. Og det har vi allesammen frihed nok til.

CELIUS (behersket). Vi kommer aldrig til at se ens paa dette. Jeg kan heller ikke indse, at det er nødvendig. Men én ting vil jeg si til Dem: havde ikke vi andre holdt de principer, De haaner, høit og i ære, vilde aldrig dere smaafolk kommet til magten. Misbrug den ikke, sir jeg. Misbrug den ikke.

FINGALSEN. Ja, saa har vi vel ikke mere at forhandle om, vi da. (Vil til at gaa.)

CELIUS. Hør her, Fingalsen, De mener ikke, at jeg er nogen urimelig mand?

FINGALSEN. Enhver er god for sig, og vi er alle fejlfulde mennesker.

CELIUS. Og til syvende og sist, i det store, kjæmper vi for den samme sag. Og da, mener jeg, faar vi lempe os lidt paa begge sider.

FINGALSEN. Det var ogsaa det jeg vilde sagt. Og for os i vor kreds er det ikke nogen ringe sag. Brødrene og søstrene stunder efter et under.

CELIUS. Men du store min. Det er da en ting for sig. Og valget er en ting for sig.